Smed SWAY hjem: Nu forsvarer Blachman sin chok-beslutning
Efter endnu en nervepirrende aften i ”X Factor” var det fredag aften Blachmans tur til at agere bøddel.
Den skaldede dommer skulle således beslutte, om han ville sende SWAY eller Kali hjem.
Efter en længere monolog fra sin dommerpult valgte Blachman til sidst at pege på SWAY.
Én af årsagerne var, at han ikke ville lade Oh Land miste endnu en deltager.
- Der sidder ikke en dommer ved siden af mig og mister to deltagere i træk. Det kommer aldrig til at ske for mig, og det er min personlige vurdering. Så derfor sender jeg SWAY hjem, lød det fra Blachman.
Hans beslutning fik flere seer til tasterne. De mente, at det var et dårligt argument – og en dårlig beslutning.
Nå! Blackman har ikke nosser til at stå op imod Oh land fordi det er synd for hende. #xfactordk
— Lars Bo Wassini (@LBWassini) February 28, 2020
Den mest underlige forklaring som Blackman nogensinde er kommet med da Sway røg ud #xfactordk pic.twitter.com/o0affiTWBt
— Mads Møller (@MMoeller1973) February 28, 2020
Det er jo til grin, at en dommer ikke kan miste to deltagere i træk. Come on, Blachman! #xfactordk
— Karina (@k_arina_VP) February 28, 2020
Efterfølgende satte Blachman flere ord på den bemærkelsesværdige beslutning.
- Det var min sidste definitive beslutning. Det var ikke det altafgørende. Jeg mener til hver en tid, at ungdommen kan lære noget af de ældre mennesker, fortalte Blachman blandt andet til SE og HØR, inden han også satte ord på, om han ville have valgt anderledes, hvis det var Mathilde, der var røget ud i sidst uge.
Du kan høre hele hans svar – og forklaring – i videoen øverst i artiklen.