X Factor2. januar 2024

Simon Kvamm kaldte Freja for et ”naturtalent” i "X Factor": Her har du set hende før

23-årige Freja Sofie Munck fik tre stensikre ”ja”. Influenceren var for nogle ikke et helt ukendt ansigt, og hun har da også selv udgivet musik tidligere
Freja Sofie Munck imponerede de tre dommere, da hun fik tre stensikre "ja" til audition. Hvis du føler, at du har set hende før, var det ikke bare 1. januar tømmermændene som bildte dig noget ind.
Freja Sofie Munck imponerede de tre dommere, da hun fik tre stensikre "ja" til audition. Hvis du føler, at du har set hende før, var det ikke bare 1. januar tømmermændene som bildte dig noget ind.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Den syngende slamsuger blæste dommerne bagover i "X Factor": – Jeg elsker det job!

- Jeg skulle ikke underkende, at du virkelig er et naturtalent. Så det må jeg honorere med et ja.

Så klar var dommen fra Simon Kvamm, da 23-årige Freja Sofie Munck fra Aarhus gik videre fra den første audition.

Her sang hun Ella Eyres nummer ”We Don’t Have to Take Our Clothes Off”.

- Min audition var lidt nervepirrende. Jeg var selvfølgelig nervøs og spændt, men alt i alt var det en god oplevelse. Jeg følte, at jeg gjorde mit bedste, og jeg fik også rigtig dejlig ros med på vejen, siger hun til SE og HØR og fortsætter.

- Simon Kvamm nævner blandt andet, at jeg er et naturtalent, hvilket ramte mig lige i hjertet. Det er store ord.

Freja Sofie Munck afslører også, at det ikke var hendes egen idé at være med i "X Factor".

Hun blev nemlig kontaktet af en caster, som havde hørt influenceren synge på TikTok.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg som mange andre unge mennesker, altid har fulgt med i ”X Factor” og der nok har gemt sig en ”lille-pige”-drøm i mig.

- Jeg elsker at synge og har gjort det altid, og altid gerne ville stå på en scene. Musik og sang giver bare mening.

Ikke ny i musikbranchen

Nogle møder ind til ”X Factor” med stort set ingen erfaring, men sådan er tilfældet ikke helt for Freja.

Faktisk har hun udgivet en del musik i eget navn tidligere – det gjorde hun bare aldrig under et pladeselskab.

- Derfor tænkte jeg, at ”X Factor” er en mulighed for at ”komme ud” til flere mennesker og arbejde sammen med en masse talentfulde og dygtige mennesker.

Dengang gav den nu 23-årige Freja også koncert af flere omgange på blandt andet Rust i København.

Freja fik kort tid på skærmen i første afsnit af "X Factor", men dommerne var ikke i tvivl om, at det skulle være tre gange "ja".
Freja fik kort tid på skærmen i første afsnit af "X Factor", men dommerne var ikke i tvivl om, at det skulle være tre gange "ja".
 Foto: Privat

Skulle hun derfor nå helt til liveshows ville det ikke være første gang, at naturtalentet synger for et større publikum.

På de sociale medier følges hun på TikTok og Instagram tilsammen af lige under 60.000.

Influenceren har på TikTok også delt en kort video fra ”X Factor”-studiet, hvor hun modsat til inde til audition, har fået en langærmet trøje på.

Om det er en indikation på, at hun har skiftet trøje til audition, eller om det er outfittet til næste gang, hun måske bliver vist i "X Factor", må tiden vise.

Sponsoreret indhold