X Factor16. marts 2024

Simon Kvamm: Det er en latterlig diskussion

Valget af autotune i sidste uges program fylder stadig for ”X Factor”-dommeren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Simon Kvamm køber slet ikke ind på præmissen om, at autotune ikke skulle høre hjemme i "X Faktor".
 Video: Martin Høien

Det var ikke en måde at skyde tilbage mod kritikerne, at gå med et Gilli-nummer og fravælge brugen af autotune, som Simon Kvamm og Selmani gjorde fredag aften.

Det fortæller Simon Kvamm til SE og HØR.

Men angreb eller ej, så vil dommeren gerne diskutere brugen af autotune i talentprogrammet.

– Jeg er af den holdning, at det er en latterlig diskussion. Det svarer til, da man i 60’erne syntes, det var snyd at sætte strøm til en guitar, siger han til SE og HØR.

Han mener, at selve hiphop-genren ville være i fare i ”X Factor”, hvis man gik ind og forbød autotune.

– At se det, som noget man ikke må bruge i ”X Factor”, det kunstneriske virkemiddel, det synes jeg er helt forfejlet.

– Så afskriver man jo alt nyere hiphop i hele verden, siger Simon Kvamm.

Dommeren fik nok en gang en rolig aften på kontoret, da begge hans deltagere gik videre uden at ryge i farezonen.

I stedet blev det farvel til Cyklus, der måtte i omsang med Elva.

Solisten fik undervejs i showet hårde ord med på vejen af Blachman og Kvamm, men dem var hun bestemt ikke enig i.

Sponsoreret indhold