X Factor9. marts 2024

Selmani svarer igen på Oh Lands autotune kritik: Ikke forkert at bruge

Arbnor og Rinor blev fredag aften skudt i skoene af Oh Land for at bruge autotune i ”X Factor”. Men ifølge dem er der intet snyd i at skjule stemmerne bag autotune
Oh Land var ikke helt tilfreds med Selmani og Simon Kvamms valg af brug af autotune. Kritikken preller af på drengene.
Oh Land var ikke helt tilfreds med Selmani og Simon Kvamms valg af brug af autotune. Kritikken preller af på drengene.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Det så du IKKE på tv: Grædefærdig Mariya i chok efter exit

Marie Key med autotune.

Ikke noget man hører særligt tit, men ikke desto mindre var det tilfældet fredag aften, da Selmani ved tredje liveshow sang ”Landet” af Marie Key.

For anden uge i træk havde drengene nemlig fået autotune på mikrofonerne.

Og det kan få en til at spørge, om autotune virkelig passer ind i en sangkonkurrence som ”X Factor”, hvor man i så fald kan være med til at camouflere drengenes stemmer.

Oh Land kommenterede også på brugen af autotune fra Simon Kvamms side.

– Jeg synes, at I har nogle rigtig dejlige sangstemmer, som jeg på en eller anden måde savnede i dag. Jeg er godt klar over at autotune var et bevidst valg, men det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan mærke, hvor smukke stemmer I har, sagde Oh Land efter præstationen.

Kommentaren fik dog publikum til at buhe af Oh Land, men ”X Factor”-publikummet har det dog også med at buhe, når en deltager får den mindste kritik.

Kvindernes internationale kampdag var teamet ved tredje liveshow. Arbnor og Rinors hoodies dannede derfor først ordet "hold sammen" og derefter "sammenhold". En detalje som de håbede, at seerne fangede.
Kvindernes internationale kampdag var teamet ved tredje liveshow. Arbnor og Rinors hoodies dannede derfor først ordet "hold sammen" og derefter "sammenhold". En detalje som de håbede, at seerne fangede.
 Foto: Lars H. Laursen

Selv mener Arbnor og Rinor Selamani ikke, at det gør noget forkert ved at bruge autotune.

Det fortæller de til SE og HØR efter fredagens flotte præstation.

– Jeg synes, at den her brug af autotune virkelig går ind og gør det, som vi håber på, og får gang i hofterne, og får gang i stemningen. Det er jo det musikalske instrument, som autotune har og det, som det gør, og jeg føler ikke, at det er forkert at bruge, siger storebror Arbnor og fortsætter.

– Vi har jo vist, at vi godt kan slippe autotune, men er autotunen der ikke, så kommer der ikke den her fede version af sangen, og den her fede følelse, som vi i hvert fald får, når vi synger.

Lillebror Rinor kan godt se, hvad Oh Land mener med kritikken, men omvendt føler han allerede, at de har vist hende, at de kan synge.

– Så vi bruger ikke autotune, fordi vi ikke kan synge, men mere som et fedt element.

Indtil videre er det gået som smurt for Selmani i ”X Factor”, og hvis det fortsætter, lover Arbnor også, at Oh Land nok skal få ønsket opfyldt om en performance uden brugen af autotune.

– Generelt forstår jeg også godt, hvad Oh Land siger, men de sangvalg som vi har haft, er meget federe, når vi får det her musikalske instrument med.

– Og jeg er sikker på, at jo længere vi kommer, så får I også en performance uden autotune. Vi synes bare – og det synes Simon også – at det her passer supergodt til os som artister.

Sponsoreret indhold