X Factor16. januar 2015

Sandra i tårer: Ked af jeg valgte den forkerte sang

X Factor-dommerne sendte hende ikke videre
Af af
X Factor-dommerne sendte hende ikke videre
X Factor-dommerne sendte hende ikke videre
 Foto: Bjarne Bergius Hermansen



De tre dommere havde svært ved at få armene ned i fredagens udgave af 'X Factor'. Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman mødte således flere talentfulde sangere, som de uden tøven sendte videre i det populære talentprogram.

Men for Sandra sluttede 'X Factor'-drømmen fredag aften. Med tårer i øjnene måtte hun nemlig sande, at sang-evnerne ikke rakte til at gå videre.

41-årige Sandra havde ellers fået at vide fra venner og familie, at hun havde en både speciel, spændende og god sangstemme, og derfor havde hun nok håbet, at hendes version af
Rihannas 2011-hit 'We found love' ville sende hende direkte videre. Men nej. De tre dommere var ikke imponerede.

LÆS OGSÅ: X Factor-Sarah gift

- Du har en lys klang, men der er ikke nok at komme efter, lød det blandt andet fra Infernal-sangerinden Lina Rafn, som hurtigt blev bakket op af Thomas Blachman:

- Dit univers er pubertært. Du står og synger en børnesang. Skulle jeg sidde og falde over en banalitet ud af din tørre mund? Det hænger ikke sammen; det er uovervejet, fantasiløst. Vi kan ikke føre dig til tops, lød de hårde ord fra den skaldede dommer.

Sandra måtte slukøret forlade sin audition og udtalte på vejen ud, at hun ikke var tilfreds:

LÆS OGSÅ: X Factor-Sarah parodierer Medina

- Jeg er ked af, at jeg valgte den forkerte sang, sagde Sandra.

Dét fik fluks Blachman på mærkerne:

- Det er ikke sangen, for fanden. Det er måden, du synger på. Der er jo også forskel på en god og en dårlig støvsuger, sagde Blachman, inden han sendte sin sidste bemærkning i retning mod den skuffede Sandra:

- Det er ingen som helst finesse i dét, du laver.

Det var derfor en grådkvalt og tydeligt skuffet Sandra, der bagefter gav sin vurdering af, hvorfor det gik galt: Det var hendes - eller rettere hendes families - sangvalg. Det var nemlig den 41-årige kvindes familie, der havde besluttet, at hun skulle forsøge sig med Rihannas hit.

LÆS OGSÅ: X Factor-vinder: Far eftersøgt for mord

- Min familie sagde, at jeg skulle vælge den her sang. Det er jeg bare så ked af, at jeg gjorde, sagde Sandra, inden hun tilføjede, at hun ikke havde nået at øve sangen.

Hendes råd til andre håbefulde X Factor-deltagere var derfor ikke til at tage fejl af: Lyt til dig selv og vælg den sang, du allerhelst vil synge.

Fredagens afsnit var det sidste af de såkaldte auditions. Næste gang skal deltagere, der er gået videre i X Factor, forsøge at imponere dommerne i håb om at blive stemt videre.

Sponsoreret indhold