X Factor2. april 2021

Remee gør comeback i "X Factor": Hjælper Oh Land

Det er tre år siden, Remee sidst var dommer i "X Factor". I løbet af ugen har den populære hitmager dog gjort comeback i sangshowet.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For tre år siden sagde Remee farvel til "X Factor", da TV 2 stjal seermagneten fra konkurrenterne på DR 1.

Hitmageren har dog ikke kunnet holde sig helt væk fra sangshowet, hvor han har siddet ved dommerbordet i i alt otte sæsoner.

I 2019 indtog Remee scenen i semifinalen, hvor han noget overraskende rappede et vers i sangen "Air Tonight" sammen med bagmændene Benjamin Hav og Emil Kruse.

Og nu er hr. Jackman altså igen tilbage i "X Factor", og denne gang er det også i forbindelse med semifinalen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190405_dm_x_factor_semifinale_044.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Remee har haft en stor finger med i spillet op til aftenens semfinale (Foto: Dan Mariegaard)

På Instagram har man kunne se Remee arbejde intenst sammen med Oh Land og hendes tre talentfulde tøser.

Nikoline Steen Kristensen, Lucca Dahl Nordlund og Solveig Mølle Lindelof har alle fået ekspertrådgivning fra "X Factor"-legenden i ugens løb.

Familien Jackman er dog ikke helt fremmed for Oh Land og hendes unge stjerner in spe. Gennem hele "X Factor"-forløbet har Remees søster, Teresa Jackman, nemlig været med på holdet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210326-214438-l_17mb.jpg
 Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Nikoline, Lucca og Solveig har alle fået kyndig vejledning fra Remee i ugens løb (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)

De tre unge stjerneskud får i den grad brug for Remees hjælp og gode råd i aftenens semifinale.

Her er der nemlig hele to, som skal forlade "X Factor", inden vi på næste fredag skal have fundet årets vinder.

Sponsoreret indhold