X Factor3. marts 2018

Oliver efter X Factor-exit: Jeg havde nået grænsen

Remee kunne se på den 15-årige dreng, at det var blevet for meget, og det var det også, fortæller Oliver.

Fredag aften blev blot 15-årige Oliver sendt ud af X Factor, efter han havde stået i farezonen for anden uge i træk.

Det var en meget berørt Oliver, der afsluttede sin sin "safe me-sing", og han kunne næsten ikke synge de sidste ord, inden dommerne skulle beslutte om han eller Anne Mette og Tomas skulle forlade programmet.

Da afgørelsen var taget, og Oliver fik noget tid til at sunde sig, har det værste pres lagt sig.

- Selvfølgelig har jeg det dårligt, men samtidig har jeg det egentlig også fint, fordi at ryge ud jo er the name of the game, lyder det fra Oliver efter liveshowet.

Remee sendte Oliver hjem med begrundelsen, at det efterhånden var blevet for meget for den unge dreng.

- Han kunne se, hvordan jeg havde det, og det var egentlig præcis sådan, jeg havde det.

- Det var rigtig ubehageligt, og det var ikke noget, jeg havde lyst til. Jeg vil ikke gå den vej, hvis det skal ramme mig på den måde, fortæller Oliver om at stå i farezonen to uger i træk.

Oliver nåede også at nikke anerkendende, da Remee i programmet spurgte ham, om det var blevet for meget for ham at stå der fredag efter fredag.

- Jeg vil ikke ende i bunden. Jeg ville ikke blive ved. Jeg tror, at det ville være for hårdt for mig at tænke sådan en uge igen, lyder det fra 15-årige Oliver.

Der er stadig syv livedeltagere i X Factor, som skal kæmpe om at vinde de næste fem uger.

Remee har de to deltagere Jamie Talbot og Rasmus. Sanne har Vita og Sigmund. Og Blachman har stadig sine tre grupper Place on Earth, Anne Mette og Tomas og Sol og Christian.

Se hele interviewet med Oliver over artiklen

Se billeder af dette års livedeltagere herunder:

X Factor livedeltagere 2018

Sponsoreret indhold