X Factor19. februar 2021

Oh Land forklarer sig: Sådan vinder jeg "X Factor"

Tredje gang skal blive lykkens gang i "X Factor" for Oh Land, som endnu ikke har været i finalen i sangshowet. Her sætter hun ord på de tre deltagere, som skal sikre hende succes.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I sine to første sæsoner af "X Factor" er det endnu ikke lykkes for Oh Land at få den store succes.

I debuten i 2019 blev hun frarøvet en finaleplads, da Maria og Bea måtte trække sig undervejs i konkurrencen.

Året efter floppede det fuldstændig, da hun - og Ankerstjerne - blev sat fuldstændig på plads af Thomas Blachman, som sikrede sig alle tre pladser i finalen.

Men nu skal det være! Favoritkategorien med artisterne under 23 år er sikret, og Nanna har de tre, hun sætter sin lid til.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/xfactor_packshots_260121_0334.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Oh Land skal i år forsøge at nå til tops i "X Factor" med forhåndsfavoritkategorien i form af artisterne under 23 år (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Nu fortæller Oh Land til SE og HØR, hvorfor hun har valgt de tre artister, som skal repræsentere hende til liveshows.

Lucca Dahl Nordlund

https://imgix.seoghoer.dk/lucca.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

- Luccas sangvalg var ret sejt. Jeg har gerne villet se, hvilke redskaber, hun har at arbejde med og hun viste et helt nyt våben med sin performance af Rihannas 'Man down', forklarer Oh Land (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Nikoline Steen Kristensen

https://imgix.seoghoer.dk/nikoline.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

- Nikoline er fantastisk som musiker og som karakter. Fra første gang jeg så hende har jeg syntes, at hun havde vinderpotentiale. Hun kan det, som hele showet handler om: 'X Factor', siger Nanna om Nikoline (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Solveig Mølle Lindelof

https://imgix.seoghoer.dk/solveig.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

- Solveig bød på noget, jeg ikke havde forventet. Til sin audition lagde hun ud med at være lidt indadvendt og forsigtigt i sit udtryk. Hun blomstrede til 5 Chair Challenge og til bootcamp tog hun for alvor kontrol over musikken. Hun virker som en 15-årig, som udvikler sig meget hurtigt og stoler nok på sig selv til at ville stikke ud. Det skinner igennem i hendes musikalitet, forklarer Oh Land om valget af Solveig. (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Årets første liveshow finder sted på fredag den 26. februar klokken 20.00 på TV 2, hvor Oh Lands tre tøser for første gang skal på scenen.

Sponsoreret indhold