X Factor14. februar 2020

Ny pigegruppe i "X Factor": SWAY tager Ankerstjerne med storm

I aften står den på bootcamp i "X Factor", og her har Ankerstjerne fået dannet sig en ny pigegruppe ud af deltagere, som tidligere er blevet valgt fra i programmet. De hedder SWAY og blæser Ankerstjerne bagover med deres første optræden

Ankerstjerne valgte som bekendt at fjerne to stole til "five chair challenge", hvilket gav ham muligheden for at skabe to grupper af de soloartister, som er blevet smidt ud i løbet af programmet.

Nu er sløret blevet løftet for den ene gruppe, som er en energifyldt kvartet, som har fået navnet SWAY.

Pigegruppen består af Tiffany på 15, Camilla på 18, Roya på 16 og Miriam på 17 år.

Alle fire piger stillede op som soloartister i den unge kategori. Miriam nåede dog til "five chair challenge", hvor hun og hendes makker Simone blev valgt fra af Ankerstjerne.

Nu har "Anker" dog givet Miriarm og hendes tre "homegirls" en ekstra chance for at nå til liveshows som en gruppe.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/xfactor_bootcamp_grupper_191119_0145.jpeg
 Foto: Lasse Lagoni

SWAY består af (fra venstre) Camilla Alrøe Okotie, 18, Roya Attaei, 16, Miriam Larsen, 17, og Tiffany Kunstmann Andrews, 15, (Foto: Lasse Lagoni)

De fire piger havde aldrig sunget sammen, før de blev sat sammen i en gruppe af Ankerstjerne.

Om de når hele vejen til liveshows, vides ikke endnu. Det finder vi først ud af, når bootcamp-afsnittet af "X Factor" løber over skærmen.

En ting er dog helt sikkert, SWAY blæser i den grad Ankerstjerne omkuld med deres optræden.

Du kan se, om SWAY når hele vejen til liveshows, når "X Factor" bliver sendt på TV 2 fra klokken 20.00.

Programmet er det sidste, inden Sofie Linde byder velkommen til årets liveshows den 21. februar.

Sponsoreret indhold