X Factor21. januar 2022

Nu forklarer "X Factor"-Sofie: Derfor gik hun imod Martin Jensen

Det 18-årige sangtalent lyttede ikke just til sin mentor, DJ Martin Jensen, forud for den længe ventede ”Six Chair Challenge”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De famøse ”X Factor”-auditions er forbi, og deltagerne er blevet fordelt mellem de tre dommere. Og for første gang nogensinde er setuppet helt og særdeles anderledes, end vi før har været til.

Tidligere har hver dommer haft én kategori af deltagere at arbejde med: den unge kategori, grupperne samt solister over 23 år. Men denne gang har dommerne således deltagere fra alle tre kategorier.

Og i aftenens udgave af programmet var det således Martin Jensens kandidater, der skulle på scenen og kæmpe om en plads på en af de seks eftertragtede stole.

Én af dem var den 18-årige gymnasieelev Sofie Thomsen, som allerede inden sin optræden fik et ganske godt råd af sin mentor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sofie_-_x_factor_-_six_chair.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Sofie trodsede i den grad Martin Jensens anbefalinger, da hun gav sit bud på Adeles "Easy on Me". Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Martin Jensen frarådede hende nemlig at synge Adele-hittet ”Easy on Me”, som hun ellers havde forberedt.

Et råd, som Sofie dog valgte IKKE at tage til sig:

- Martin siger jo, at jeg ikke skal vælge den sang. Han vil gerne have noget mere up-tempo. Og så ved jeg ikke, hvad jeg i stedet skal, forklarer Sofie til SE og HØR.

- Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, for jeg følte mig faktisk ret tryg i mit valg.

Og derfor traf Sofie da også en beslutning, der gik stik imod mentor Martin Jensens anbefaling:

- Jeg blev bare enig med mig selv om, at jeg hellere ville synge en sang, som jeg havde god en mavefornemmelse omkring - i stedet for at følge et af hans råd og så ryge ud på det.

- Så kunne jeg i det mindste give mig selv skylden, lyder det videre fra det spirende sangtalent fra Kolding.

Og det gik da også godt for Sofie, som til en begyndelse erhvervede sig en af de eftertragtede stolepladser – og senere måtte i sing-off mod ”X Factor”-kollegaen Angela.

Her brillierede Sofie med Amy Winehouses ”Valerie” som straks afgjorde hendes skæbne og således lod hende fortsætte i sangkonkurrencen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sing_off_-_sofie_og_angela.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Nerverne sad i den grad uden på tøjet forud for Angela og Sofies sing-off. Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Martin Jensen var ellers en smule overrasket over, at Sofie formåede at holde nervøsiteten på afstand.

En nervøsitet, som Sofie udmærket er klar over, fylder en hel del:

- Jeg tror bare, det er, fordi man gerne vil levere. Man vil jo gerne vise sig fra sin bedste side, forklarer Sofie, der egentlig regnede med at skulle forlade konkurrencen, da Martin sendte hende i duel.

- Det er nok bare en frygt for, at det går galt, lyder det videre fra Sofie, der desuden understreger, at hun samtidig heller ikke ønsker at skuffe dem på sidelinjen, der følger med i hendes ”X Factor”-rejse.

Heldigvis har Sofie nu sikret sig en plads i den eftertragtede bootcamp, hvor hun sammen med sine ”X Factor”-kollager skal forsøge at forberede sig på de store liveshows.

Sponsoreret indhold