X Factor27. marts 2021

Nikoline og Simon forklarer "X Factor"-romance: Sådan er vores forhold

De er ikke kærester, men der er amoriner i luften mellem Nikoline Steen Kristensen og Simon Kozma. Nu sætter "X Factor"-turtelduerne flere ord på deres forhold.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I onsdags kunne SE og HØR afsløre, at en vaskeægte "X Factor"-romance er under opsejling mellem Nikoline Steen Kristensen og Simon Kozma.

Efter gårsdagens liveshow satte de to unge turtelduer flere ord på deres forhold. De slår begge fast, at de altså ikke er kærester - endnu.

- Der er mange, der skriver, om jeg har fået en kæreste, og der må jeg skrive tilbage til dem, at det har jeg ikke, forklarer Nikoline til SE og HØR.

Det 17-årige stjerneskud bliver en smule teenage-pylret, når snakken falder på hende romance med Simon. Hun lægger dog ikke skjul på, at de har det godt i hinandens selskab.

- Vi klinger bare godt sammen, og det er der ikke noget at sige til, lyder det fåmælt om romancen fra Nikoline.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210326-215640-l_17mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Nikoline og Simon var tydeligt berørte under gårsdagens afgørelse i "X Factor" (Foto: Ritzau/Scanpix)

Også Simon slår over for SE og HØR fast, at han og Nikoline altså ikke er kærester endnu, ligesom det også stod i artiklen.

- Folk tror, at vi er kærester, men det er ikke rigtigt. Vi er slet ikke nået så langt i vores stadie, siger Simon og fortsætter:

- Vi hygger bare og klinger rigtig godt sammen. Vi tager det med et smil og synes, det er sjovt.

Blandt seerne har der været lutter jubel over, at et vaskeægte "X Factor"-par er under opsejling. Det har Simon også kunnet mærke.

- Der har ikke været noget negativ omtale. Det har kun været folk, som synes, at det er meget spændende, slutter den 19-årigee popfyr af.

Sponsoreret indhold