X Factor28. marts 2009

Mohammed: Linda fortjente at vinde

Den unge X Factor-finalist mener, at den rigtige vinder blev fundet
15-årige Mohammed er særdeles tilfreds med sin 3. plads og under fuldt ud Linda sejren
15-årige Mohammed er særdeles tilfreds med sin 3. plads og under fuldt ud Linda sejren
 Foto: Michael Medgyesi

Der var ingen sure miner fra 15-årige Mohammed, som var den første af de tre finalister, der måtte forlade "X Factor" fredag aften.

Selv om tårerne trillede i en lind strøm, insisterer han på, at det udelukkende var glædestårer og at han ikke er den mindste smule skuffet.

- Da jeg forlod scenen, væltede tårerne ud. Det er det vildeste jeg har oplevet, og det var rørende at se alle de klip med alt det, som jeg har oplevet, siger Mohammed i Ekstra Bladet.

- Jeg og de andre fra Alien Beat Club, vi er så unge, og har stadig muligheden foran os. Linda har drømt om det i så mange år, så det var fortjent, at hun vandt.

Blachmann tager skylden

Selv om Mohammed tilsyneladende er ganske tilfreds med sin tredjeplads, er Lindas sejr langt fra noget, der hujer hans mentor Thomas Blachmann.

- Vi kunne have valgt det sikre sangvalg, men det gjorde vi ikke. Mohammed skal lave science fiction-hiphop og ikke bare vælge det sikre, som Remee og Lina gjorde, sagde den forsmåede dommer til avisen efter finalen.

Sponsoreret indhold