MGP-stjerne indtog "X Factor": Det var et væddemål

Med sin sikre rap imponerede Alexander Linco Jensen dommere ved sin audition i "X Factor".

Hvis du synes, at rapperen fra Fyn virkede bekendt, så er det fordi, du har set ham på skærmen før. I 2011 medvirkede han nemlig i MGP med sangen "Min egen Maria".

10 år efter vendte Alexander tilbage til skærmen - denne gang i "X Factor", og hans erfaring hjalp ham.

- Det er lidt nervepirrende, men jeg laver bare min ting og håber, de kan lide det, siger han til SE og HØR og fortsætter:

- Nerverne kommer jo, men efter MGP har jeg nok lært at lægge dem lidt til side.

Artiklen fortsætter under billedet...

Alexander fik tre ja'er af dommerne (Foto: TV 2)

Det er sjældent, vi ser rappere i "X Factor", og Alexander er godt klar over, at hans vinderchancer måske ikke er de største, selv om han gik videre fra audition.

- Jeg gik ikke ind til showet med tanke om at vinde det. Det, tror jeg ikke, bliver en rapper, slår han fast.

Det var et væddemål

Faktisk havde rapperen, som nu bor i Næstved, slet ikke planlagt at stille op, indtil hans ven Tobias udfordrede ham.

- Den eneste grund, til at jeg meldte mig til audition, var, at min bedste kammerat sagde, at jeg ville få 1000 kroner, hvis jeg ikke gik videre, siger Alexander.

Så du håbede på ikke at gå videre?

- Det ved jeg sgu ikke helt. Det gik jo stadig okay, kan man sige.

Artiklen fortsætter under billedet...

Alexander imponerede med sin rap i "X Factor" (Foto: TV 2)

 - Efter MGP besluttede jeg mig for ikke at gøre den slags igen, fordi jeg ikke vil have et stempel på mig. Jeg vil jo gerne lave musik for musikkens skyld – ikke for ”X Factor”, fortæller Alexander.

Hvad fik dig så til at ændre mening?

- De 1000 kroner, som min ven tilbød mig. Da jeg gik videre grinede han bare og sagde, at der røg de 1000 kroner, slutter han af med et grin.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close