X Factor26. marts 2022

Martin Jensen efter brud med kæresten: Nægter alt

"X Factor"-dommeren gik i denne uge fra kæresten Cassandra Greve, og det har været hårdere for det nu tidligere par, end det ser ud på de sociale medier. Fredag nægtede Martin Jensen nemlig at tale om bruddet.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Martin Jensen og stylisten Cassandra Greve er fortid som par efter blot et halvt år sammen. Det afslørede "X Factor"-dommeren for et par dage siden.

Her skrev stjerne-dj'en på sin Instagram-profil, at han Cassandra efter et "fantastisk" halvt år har besluttet sig for at gå fra hinanden.

- Det har været helt udramatisk, og vi vil fortsætte vores gode professionelle samarbejde, skrev Martin yderligere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/martin_jensen_og_cassandra_greve.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Martin og Cassandra blev kærester kort tid efter, at "X Factor"-dommeren havde brudt forlovelsen med den irske stylist Natasha Samsara, som Cassandra arbejdede for under sidste års udgave af sangshowet (Foto: Mikael Rieck)

I det halve år, de har været kærester, har Cassandra arbejdet som Martins stylist og personlige assistent, hvilket hun altså ifølge dj'en fortsætter med.

Alligevel søgte hr. Jensen kort tid efter bruddet en ny personlig assistent via sin Facebook-profil. Det vides dog ikke, om det er til en anden stilling.

Det ville vi naturligvis gerne have spurgt Martin om efter fredagens udgave af "X Factor", men det var ikke muligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_han1658.jpg
 Foto: Hanne Juul

Martins mund var fuldstændig lukket, da showet var slut fredag aften (Foto: Hanne Juul)

Hitmageren nægtede nemlig at svare på nogen spørgsmål, som relaterede sig til bruddet med Cassandra.

Således var det ikke muligt at få svar på, hvordan det nu tidligere par fortsætter deres professionelle samarbejde.

Vi kunne heller ikke få at vide, om den personlige assisten, Martin søger, er en erstatning for Cassandra.

Sponsoreret indhold