X Factor 29. marts 2019

Maria og Bea udgår af "X Factor"

Maria og Bea er ude af "X Factor" på grund af dødsfald i Beas nærmeste familie
Foto: Dan Mariegaard

Maria og Bea udgår af "X Factor" på grund af dødsfald i Beas nærmeste familie. 

Det skriver TV2 i en pressemeddelelse. 

Dorthe Borregaard, som er redaktør på "X Factor", begræder pigernes exit.

"Vi er enormt berørte af denne tragiske hændelse og sender vores varmeste tanker og dybeste medfølelse til Bea og hendes familie. Både Maria & Bea står i en fuldstændig uforudset situation, og vi gør naturligvis alt, hvad vi kan for at støtte og hjælpe dem igennem den kommende tid," står der i meddelelsen.

Redaktøren har kun roser til overs for de to piger.

"Maria & Bea har tilført årets X Factor noget helt unikt, og vi er utrolig kede af at skulle sige farvel til dem under disse ulykkelige omstændigheder. Vi ønsker Maria & Bea alt det bedste herfra og vil sige dem en stor og varm tak for mange uforglemmelige optrædener i denne sæson af X Factor,” fortæller redaktøren. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Maria og Bea har taget Danmark og deres mentor Oh Land med storm. 

Oh Land fortæller i pressemeddelelsen, at hendes tanker er hos Beas familie. 

"Det er helt forfærdeligt, hvad der er sket, og jeg sender mine varmeste tanker og inderligste medfølelse til Bea og hendes familie. Man kommer tæt på hinanden under sådan et forløb, og vi er alle meget berørte af det. Jeg har nydt hvert sekund af mit samarbejde med Maria & Bea, som jeg kastede min kærlighed over allerede ved første audition. Jeg er så ked af, at de forlader programmet under de her tragiske omstændigheder, og jeg sender dem afsted med al min støtte og opbakning. Maria & Bea er ægte helt ind til benet. De har tilført det her show noget helt unik, og jeg er så stolt af dem” fortæller Oh Land i pressemeddelelsen.

"X Factor sendes i aften klokken 20.00 på TV2.

I aften vil der dog ikke være nogen farezone. Stemmer fra dette uges liveshow vil går videre til næste uges program. 

Se klip med de to piger nedenunder:

Sponsoreret indhold