X Factor11. marts 2022

Lorenzo & Charlo næsten smidt ud af "X Factor": Det er min skyld

Det var på et hængende hår – men “X Factor”-dommer Kwamie Livs duo, Lorenzo & Charlo, er videre i konkurrencen om den eftertragtede pladekontrakt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I aften går det atter løs, når de spirende sangtalenter træder ind på det store kryds i "X Factor"-studiet i Brøndby.

Og heldigvis er brødrene fra Ikast, Lorenzo & Charlo, med de borgerlige navne Malik og Deniz, stadig med i konkurrencen.

Det var da også et sæt taknemmelige sangaspiranter, som SE og HØR mødte efter sæsonens andet “X Factor”-liveshow i fredags.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp3693.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Foto: Hanne Juul

Forinden havde de været på scenen for anden gang, hvor de til nummeret “Jeg vil ha’ dig for mig selv” af Burhan G. både smed tøjet og sang sig ind i to ud af tre dommeres hjerter.

Den 58-årige jazzmusiker, Thomas Blachman, var dog ikke i tvivl:

– I sang ad helvede til, lød meldingen til de to brødre efter deres første optræden ved liveshowet i sidste uge.

Lorenzo & Charlo stod overfor duoen Wela & Garcia. Og dj-dommeren, Martin Jensen, sad endnu en gang med trumfkortet og skulle beslutte, hvilken gruppe der skulle forlade sangkonkurrencen.

Og det blev således sidstnævnte gruppe, der måtte vinke farvel til “X Factor”-vennerne, mens duobrødrene sikrede sig en plads videre.

Fyrenes mentor, dommerdebutanten Kwamie Liv, tager ansvaret og skylden for farezoneplaceringen:

– Jeg tænker, at vi vil bruge den kritik, som vi følte var konstruktiv, og tage den ind og komme tilbage næste uge stærkere, forklarer sangerinden efter sæsonens andet liveshow.

Men hvis skyld var det, at Lorenzo & Charlo atter måtte på scenen og overbevise dommerne om deres værd?

Dét ansvar tager Kwamie Liv på sig.

Se videoen, hvor Kwamie blandt andet sætter ord på Lorenzo & Charlos placering i farezonen, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold