X Factor12. april 2019

Live er ude af "X Factor"

Live må nøjes med en tredjeplads i dette års udgave af "X Factor". Sangaspiranten fik færrest stemmer af seerne i den første del af finalen i Forum Horsens
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_2019_tsl_20190412_0651.jpg
 Foto: Thomas Laursen

15-årige Live må tage til takke med en tredjeplads i dette års udgave af "X Factor". Hun har fået færrest stemmer af seerne, og må derfor forlade finalen.

Forum Horsens har indtil videre dannet en fantastisk ramme om dette års finale i "X Factor". Live må nu nøjes med at bakke op om de to tilbageværende finalister.

Årets finale fik en vild start, da alle udstemte liveshow-deltagere gik på scenen i et kæmpe åbningsnummer. Det blev rundet af på fornemmeste vis af Maria og Bea i samarbejde med Sofie Lindes bagdel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_2019_tsl_20190412_0286.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Maria og Bea fik selskab af en twerkende Sofie Linde i deres rap (Foto: Thomas Laursen)

Til aftenens finale gjorde ghettotøserne så comeback på scenen i bedste sendetid, da de indtog Forum Horsens med stil. Med sig havde pigerne fra Sønderjylland Sofie Linde, som ikke holdt sig tilbage.

Chefen for det hele svingede numsen fra side til side, mens Maria og Bea rappede med vanlig selvtillid og flow. Helt sikkert et show, som de færreste glemmer lige foreløbig.

Før årets finale kom TV2 med en god nyhed til alle dem, der elsker "X Factor" og trofast ser med hver fredag.

Selvom der har været svingende seertal på dette års "X Factor", så er TV 2 nemlig klar med en ny omgang af det populære show.

Det oplyser "X Factor"-chefen, Dorte Borregaard, foran den fremmødte presse kort før finalen i Forum Horsens. Her forklarer Borregaard, at TV 2 laver en ny sæson.

- Vi laver selvfølgelig en ny sæson. Vi havde først tænkt os at breake det i aften, men nu får i det at vide før, lyder det fra Dorte Borregaard.

Hvis du har mod på at deltage i "X Factor", så er der allerede åbent for tilmelding til casting. TV 2 oplyser ikke, hvem der skal deltage af hverken dommer eller vært.

Sponsoreret indhold