Lise Rønne: Tomrum

- Det er meget mærkeligt lige nu. Når det hele er slut, er det klart, at der opstår et tomrum, siger Lise Rønne, der i ugevis har været deltagernes faste støtte igennem både auditions, bootcamp og liveshows.
Hun er ikke nået at blive rigtig træt af "X Factor", men grænsen er næsten nået.
- Det er fint at det slutter nu. Hvis det skulle fortsætte flere fredage endnu, var jeg nok blevet træt af det.
Lørdagen byder på et X Factor-frit program for værten, der til dagligt er redaktør på "Aftenshowet".
- Jeg skal spise morgenmad med min far. Senere skal jeg til en 60 års fødselsdag, hvor jeg håber på at jeg skal tale om alt andet end "X Factor", siger hun.
Det er dog svært at forestille sig, at hendes bordherre helt kan afstå fra at spørge lidt til talentshowet, der i ugevis har høstet millioner af seere.