X Factor22. februar 2014

Lina Rafn: Helt fattet

X Factor-dommeren synes ikke beslutningen om at sende Mathias hjem var svær
Af af
Lina Rafn tilbyder Henriette altid at kunne ringe
Lina Rafn tilbyder Henriette altid at kunne ringe
 Foto: All Over


Lina Rafn stod midt i alle "X Factor"-dommernes mareridt, da hun fredag aften skulle vælge mellem to af sine egne deltagere. Seerne havde givet Mathias og Fie færrest stemmer, og det betød, at de to unge sangere skulle ud i omsang.

Som en uskreven regel foreskriver, gav Remee og Blachman, Lina mulighed for selv at bestemme, hvem hun ville fortsætte "X Factor"-eventyret med. Det var Mathias, der trak det korte strå, da Lina sendte teenagepigernes favorit hjem.
Efter showet afslørede en fattet Lina, at beslutningen ikke havde været voldsom svær.

Du synger dårligt, Mathias

- "X Factor" passer slet ikke til Mathias. Han har slet ikke strålet, som han gjorde på bootcamp, forklarede Infernal-sangeren, der nu har Fie og Henriette tilbage i konkurrencen.

Mathias regner med at holde kontakten til sin mentor.

- Det bliver nok ikke så meget kontakt, som vi begge står og siger nu, men selvfølgelig bliver vi ved med at tale sammen, fortalte en lettet Mathias, der nu skal tilbage til skolen.

Sponsoreret indhold