X Factor13. februar 2015

Her skal X Factor finalen holdes

Fredag den 27. marts skydes finalen i gang
Af af
Fredag den 27. marts skydes finalen i gang
Fredag den 27. marts skydes finalen i gang
 Foto: Claus Poulsen



Fredag den 27. marts kl. 20.00 skydes X Factor 2015-finalen i gang. For tredje gang afholdes finaleshowet i Jyske Bank BOXEN i Herning.

I de første to sæsoner af X Factor blev finaleshowet afholdt i DR Byen. I tredje og fjerde sæson fandt showet sted i Parken i København, mens finalen i femte og sjette sæson blev afholdt i Jyske Bank BOXEN i Herning.

Det er således tredje gang, at X Factor-finalen rykker væk fra hovedstaden og indtager det midtjyske. Og DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, er begejstret for, at finaleshowet igen har fundet vej til Jylland:

- BOXEN er en drømmelocation for os. Det er en arena i absolut topklasse, på alle niveauer, når det kommer til at afholde et stort og unikt show som X Factor-finalen. Det ved vi fra femte og sjette sæson, og derfor er jeg særdeles godt tilfreds med, at vi igen kan fyre finalebraget af her. Der er rigtig mange X Factor fans rundt om i landet, der gerne vil opleve X Factor finalen, og vi ved, at BOXEN igen kan skabe den perfekte ramme for en flot og uforglemmelig finale, sige Jan Lagermand Lundme i en pressemeddelelse.

Billetsalget begynder 20. februar, og billetter kan købes via drbillet.dk og på MCH Herning Kongrescenters billetkontor.

Sponsoreret indhold