Lina Rafns solist, Henriette Haubjerg blev nummer tre i årets udgave af X Factor, efter at seerne i aften stemte hende ud.
LÆS OGSÅ: Medina fik p-bøde ved DR-Byen
Henriette Haubjerg prøvede to gange i løbet af udsendelsesrækken at være i farezonen, og hun havde forberedt sig på, at det kunne være slut fredag aften, da de tre finale-deltagere skulle reduceres til to.
- De andre er sindssygt gode, så jeg havde forberedt mig på den situation. Jeg har det fint med det og får udgivet min sang, sagde Henriette og så ud som om, hun mente det.
- Du har hadet mig og hvis også holdt lidt af mig. Nu skal du hjem og finde ud af, hvordan du skal bruge den gave i form af din stemme, som alle os tre dommere er enige om, at du har, sagde Lina Rafn til sin udstemte finalist.
Inden sin exit i finalen nåede Henriette Haubjerg at synge sammen med Medina på "Kun for Mig" som et led i at hver finalist optrådte sammen med et dansk top-navn.
Medinas ekskæreste, Christopher, optrådte sammen med Anthony Jasmin, og Lucy Mardou var på scenen med Carpark North.