X Factor7. februar 2020

Frustreret over dommerne: Miriam og Simone blev sat sammen til casting

I "X Factor" ser det ud som om, at Miriam og Simone er tætte veninder, men i virkelighed lærte de først hinanden at kende til precasting på sangshowet, hvor de blev sat sammen til en gruppe. Nu er de ude af fredagsbaskeren, og det er pigerne bestemt ikke tilfredse med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/xfactor_5chair_grupper_311019_0487.jpeg
 Foto: Lasse Lagoni

I aftenens afsnit af "X Factor" så pigeduoen Miriam og Simone ud til at være en af de grupper, der var mest sikre på at få en stol. Men sådan skulle det dog ikke gå.

Ankerstjerne valgte nemlig ikke at give de to piger en stol, og det var de naturligvis meget skuffede og frustrerede over.

- Det er en skuffelse, men man kan mærke, når man er med i programmet, at det er meget opstillet, og det virker meget forudbestemt, hvem der går videre, siger Simone Hasselby Fries, da SE og HØR taler med hende.

Hun bliver bakket op af sin sangmakker Miriam Larsen. Alligevel har den 17-årige sangaspirant fra Ringsted taget noget med videre fra "X Factor".

- Det er nederen, at vi ikke går videre, men det var helt klart oplevelsen værd.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/xfactor_5chair_grupper_311019_0221.jpeg
 Foto: Lasse Lagoni

Ankerstjerne vendte tommelfingeren ned ad til Miriam og Simone (Foto: Lasse Lagoni)

Da Miriam og Simone er på skærmen i "X Factor", virker det til, at de er tætte veninder og har været det i mange år. Sådan forholder det sig dog ikke.

Sat tilfældigt sammen

Ved de såkaldte precastigngs for sangshowet kommer alle aspiranterne ind foran et ukendt dommerpanel. Herefter får de udleveret enten et af tre kort.

Grønt kort = Du er videre

Blåt kort = Du kan måske blive sat i en gruppe

Rødt kort = Du er ude

- Miriam og jeg havde siddet og ventet sammen til precasting, da vi skulle ind til prøvedommerne. Så da vi begge havde fået et blåt kort, og vi så hinanden, ville vi gerne sættes sammen, selv om det selvfølgelig var op til den coach, der sætter grupperne sammen. Vi blev så sat sammen, fordi coachen syntes, at vores stemmer passede godt sammen. Det havde nærmest alle til precasting fået at vide, fortæller Simone fra Hvidovre.

Det 19-årige sangtalent fra Hvidovre er generelt ikke helt tilfreds med sin oplevelse i "X Factor". Hun kan ikke forstå, at hun skulle sættes i en gruppe og ændre i sine planer for bare at blive smidt ud.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/xfactor_5chair_grupper_311019_0461.jpeg
 Foto: Lasse Lagoni

Miriam og Simone kendte ikke hinanden, før de begge gik til audition på "X Factor" som soloartister (Foto: Lasse Lagoni)

- Det er jo dem, der har sat os sammen, også bliver vi valgt fra. Jeg kan ikke forstå det, for vi fik stående bifald fra publikum, og folk var slet ikke enige i, at vi skulle smides ud, udbryder Simone over telefonen.

Måtte tage hjem fra ferie

Den ellers håbefulde sanger måtte ændre på flere af sine planer, fordi - ifølge Simone - de ansvarlige ved "X Factor" ikke kunne give konkret svar på, hvad der skulle ske.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle tage hjem fra ferie før, fordi ellers ville Miriam og jeg ikke gå videre. Så jeg tog selvfølgelig hjem. Da vi kommer til workshoppen, er der så en anden gruppe, der ikke er der, fordi en af dem er på ferie. Det var selvfølgelig en skuffelse, at man var taget tidligere hjem også se andre, som ikke er dukket op, fordi de var på ferie, forklarer Simone.

Det er tydeligt at mærke, at Simone bestemt ikke er tilfreds med den behandling, som hun og Miriam har fået i "X Factor". Den dag i dag taler de to piger stadig sammen af og til.

- Vi snakker sammen en gang i mellem, men det er ikke det store. Vi laver ikke musik sammen, fortæller 17-årige Miriam fra Ringsted.

Sponsoreret indhold