X Factor8. januar 2022

Er Tømrer-Lasse i virkeligheden TikTok-Lasse?

Tømrer-lærlingen Lasse Skriver imponerede alt og alle med sin ”X Factor”-audition. Men måske du har set ham før et andet sted?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hold nu fast for en audition!

17-årige Lasse Skriver lagde ”X Factor”-dommere og seere ned med en udgave af ”Budapest”, der ville få selv kunstneren bag George Ezra til at ønske, han ramte den på samme måde.

Da den unge gut trådte ind, frygtede man lidt, at han var en spasmager, der ikke helt havde styr på det sangmæssige – men mere styr på terrassebygning.

De tanker fik han dælme gjort til skamme!

Det var tydeligt imponerede dommere, der overværede 17-årige Lasse give den fyld gas med sin smukke dybe røst. Og det samme var Sofie Linde, der stod ude foran med Lasses kæreste og overværede seancen.

Især var dommeren Kwamie Liv helt rundt på gulvet, efter Lasse åbnede for stemmeorganet.

- Det der var next level, lød det fra hende.

Hun spurgte efterfølgende Lasse Skriver, om han overhovedet vidste, hvor god han var.

- Nej, det gør jeg ikke, lød fra deltageren.

TikTok-Lasse

Det kan godt være, at Lasse overfor Kwamie Liv ikke helt ville tilstå, at han godt vidste, at stemmen ikke var helr så ringe endda.

Men fredagen ”X Factor” var ikke første gang, Lasse har delt sin smukke sangstemme.

Igennem hele 2021 har tømrerlærlingen nemlig været særdeles aktiv på det sociale medie TikTok.

Med næsten 14.000 følgere og mere en 100.000 likes har Lasse Skriver utvivlsom også gang i noget godt på sin TikTok-profil.

Han har ikke postet mere end 11 opslag. Men alligevel er der fuld fart på profilen.

I starten af 2021 postede han sin første video. Her overrasker han sin bedste ven med sang, mens de to kører bil sammen.

Og vennens reaktion er ikke til at tage fejl af, han kan også høre, at der er dømt kuldegysninger, når først Lasse går i gang.

Den video gik viralt på TikTok og er blevet set mere end 800.000 gange!

Se den fantastiske video herunder.

Multitasking på højt plan

På størstedelen af videoerne giver han smagsprøver på sin stemme, og jeg må indrømme, at jeg har en lille smule svært ved at tro på, at Lasse ikke ved, at han synger helt fantastisk.

Så hvis du ikke kan få nok af Tømrer-Lasse og blot venter på, at han er tilbage fredag aften, når ”X Factor” løber over skærmen, så kan du trygt få stillet sangsulten med at se hans nuværende TikTok-opslag.

Min undren gik på, om Tømrer-Lasse i virkeligheden var TikTok-Lasse.

Men det giver han faktisk selv det bedste svar på.

For i den seneste video ser vi Lasse i arbejdstøjet, arbejdende på og ikke i den grad også syngende!

Så konklusionen må være, at han faktisk TikTok-Tømrer-Lasse.

Vurder selv herunder:

Udover Lasse imponerede transkønnede Amalie i den grad også. Både med stærk stemme og imponerende selvskreven sang.

Hun satte også ord på, at hun har haft en barsk barndom med lavt selvværd og selvmordstanker.

Sponsoreret indhold