X Factor5. januar 2024

Elva tog "X Factor" med storm: - Jeg bliver helt rørt

Der var fuld fart på både snak og skønsang, da 20-årige Elva indtog "X Factor"-auditionen og blæste både dommerne og sin egen familie bagover
Elva "X Factor"
Elva blæste "X Factor"-dommerne bagover med både sin sang og personlighed.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: THOMAS BLACHMAN I HELT SÆRLIG HYLDEST

Af flere grunde mistede man nærmest pusten, da Elva Thilde Ingrid Riisager Wahlberg tonede frem på skærmen i aftenens udgave af "X Factor".

Den 20-årige pædagogmedhjælper sang som en drøm, og det blev honoreret af dommerne med tre gange ja.

Blachman, Oh Land og Kvamm kunne dog ikke undgå at bemærke noget andet ved Elva, da hun skulle fortælle om sig selv.

- Jeg har altid fået at vide, at jeg snakker utrolig meget og utrolig hurtigt. Problemet er bare, at jeg ikke selv kan høre det. Jeg vil bare gerne nå at sige og fortælle så meget som muligt og vise, hvem jeg er, fortæller Elva til SE og HØR.

- Det er sjovt, at de pointerer det, og det er også derfor, jeg griner af det, og driller Blachman lidt tilbage.

Familien gik amok

Det er ikke kun dommerne, som er ellevilde med Elva. Det er hendes familie selvsagt også.

Til sin audition havde sangtalentet taget hele den pukkelryggede samt sin kæreste og en veninde med.

Og de jublede nærmest endnu mere over de tre gange ja, end Elva gjorde.

Elva "X Factor"
Elva blæste "X Factor"-dommerne bagover med både sin sang og personlighed.
 Foto: TV 2

- Min families reaktion var vild. Jeg kan huske, at jeg går ud af audition-lokalet. Da jeg går udenfor på vej til min familie, kan jeg bare høre dem skrige, forklarer Elva.

- Jeg går ind i rummet, og de flipper endnu mere ud. Det er virkelig rart at blive bekræftet på den måde.

Farmand rørt til tårer

En, der især er stolt, er Elvas far, hvilket man også så i aftenens program.

Den tatoverede trommeslager kan slet ikke holde tårerne tilbage, og det er der en særlig grund til.

- Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på det. Mine andre søskende har aldrig spillet musik eller haft interesse for det, men min far og jeg har altid det som en del af os, fortæller Elva.

For "X Factor"-stjerneskuddet betød det ekstrameget at gøre sin far stolt, fordi de altid har haft en fælles passion for musik.

- jeg pludselig bruger den del af mig, som jeg har fra ham, og han skal se mig til audition, betyder virkelig meget. Han har altid støttet mig, slår Elva fast.

Sponsoreret indhold