X Factor5. marts 2022

Efter vild "X Factor"-afgørelse: Martin Jensen nægter taktisk beslutning

Endnu en gang var det dj Martin Jensen, der sad med trumfen og skulle slukke “X Factor”-drømmen for nogle af showets sangaspiranter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I sidste uge måtte den efterhånden garvede “X Factor”-dommer, Martin Jensen, vælge mellem sine egne deltagere, da både Karí og gruppen Oscar var i farezonen.

Her var det sidstnævnte, der måtte forlade sangkonkurrencen, mens den 25-årige murerlærling fra Færøerne sikrede sig en plads videre.

I denne uge var det således Thomas Blachmans Wela & Garcia samt sangerinde Kwamie Livs Lorenzo & Charlo, der skulle bevise deres værd.

Og efter en optræden, hvor sidstnævnte duo smed tøjet og gav den hele armen til Burhan G’s “Jeg vil ha’ dig for mig selv”, valgte dj-dommeren at give de to spasmagere en chance mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/_han6403.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Det kan godt være, at Lorenzo & Charlo ikke er de bedste sangere i showet. Men de forstår at lave underholdning. Her smider den 18-årige Malik skjorten under duoens optræden til Burhan G's "Jeg vil ha' dig for mig selv". Foto: Hanne Juul

Lorenzo & Charlo fik ellers ikke pæne ord med på vejen efter deres optræden:

– I synger ad helvede til, lød det blandt andet fra “X Factor”-veteranen, Thomas Blachman, efter brødrenes første optræden i gårsdagens “X Factor”-liveshow.

Man behøver da heller ikke ligefrem at være et musikalsk geni for at kunne høre, at tonerne ikke var de reneste af sin slags. Og derfor er det måske også nærliggende at tro, at Martin Jensens valg bunder i en strategisk beslutning, som vil højne vinderchancerne for hans egne deltagere, Karí og Mille, senere i konkurrencen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/_han6238.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Dj-dommeren nægter, at der var taktik bag hans beslutning. Foto: Hanne Juul

Men dét nægter dj’en. Faktisk kan han slet ikke forstå, hvordan beslutningen kan opfattes som strategisk:

– Strategisk hvordan? Vi snakker om Karí og Mille – to af de bedste sangere, der er i “X Factor”. Er det ikke svar nok?, lyder det fra den nu efterhånden garvede “X Factor”-dommer efter sangprogrammets andet liveshow.

Martin Jensen understreger således, at det “overhovedet ikke” var en strategisk beslutning at sende Wela & Garcia ud af talentshowet og dermed give Lorenzo & Charlo en billet til næste uges show.

Hør Martin Jensen forklare sit valg i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold