X Factor14. marts 2014

Dramatik i X Factor: Derfor troede Henriette, hun var direkte videre

Henriette og ManBand i omsang - ManBand røg hjem efter kaos-afgørelse
Af af
X Factor festen er slut for ManBand - Henriette var i omsang efter stor dramatik på scenen
X Factor festen er slut for ManBand - Henriette var i omsang efter stor dramatik på scenen
 Foto: Kaspar Wenstrup



Fredag aften skulle de resterende fem X Factor-deltagere forsøge at imponere både dommere og danskerne med britiske beats i X Factor. Men for ManBand var præstationen på X Factor-scenen ikke god nok - og trioen blev sendt hjem.

ManBand og Henriette røg i omkamp - og den altid skæbnesvangre 'Afgørelsen' blev ekstra dramatisk fredag aften.

Henriette Haubjerg, Lina Rafns eneste tilbageværende deltager, troede nemlig, at hun var røget direkte videre. Men den unge pige havde forvekslet sig selv med Pernille Nordtorp - Henriette Haubjerg var nemlig ikke gået direkte videre med sin version af 'Wonderful Life' af Hurts.

Til Se og Hørs journalist forklarer Henriette Haubjerg efterfølgende, hvad der var gået galt:

- Det lød som om, at hun sagde Henriette. Det troede både Lina og jeg. Det gik først op for mig, da jeg stod sammen med de andre (som var gået videre, red.), fortæller Henriette Haubjerg til Se og Hør fredag aften lige efter showet er slut.

Navne-ups'et endte med at gøre den unge sanger både forvirret og nervøs - og hun tvivlede stærkt på, at hun kunne levere en god præstation efterfølgende:

- Jeg regnede ikke med, at jeg ville gå videre. Jeg var sikker på, at ManBand ville gå videre, fortæller Henriette Haubjerg.

Det var Remee, der tog den afgørende beslutning, og han forklarede, at han måtte følge sit hjerte og vælge den, som han bedst kunne se en fremtid i. Og det var altså ikke gruppen med de tre herrer Jesper, Ole og Dennis.

- Det er gået så sindssygt godt. Det er gået så sindssygt godt musikalsk, lød de rosende ord fra Thomas Blachman til sin nu udstemte gruppe.

Det sang de fredag aften:

De unge (mentor: Lina Rafn):
Henriette: "Wonderful Life" af Hurts (i omsang - videre)

De ældre (mentor: Remee):
Lucy: "London Calling" af The Clash
Pernille: "Smooth Operator" af Sade

Grupperne (mentor: Thomas Blachman):
ManBand: "Don't Talk Just Kiss" af Right Said Fred (i omsang - ude)
Anthony Jasmin: "Latch" af Disclosure feat. Sam Smith

Sponsoreret indhold