X Factor 10. april

Dommerafsløring: Søs Fenger afviste “X Factor”

Sangerinden Søs Fenger er tidligere blevet jobbet som “X Factor”-dommer
(Foto: Ulrik Jantzen)

I fredags havde vi fornøjelsen af hende på scenen.

Sammen med finalisten Tina, gav Søs Fenger den gas ved finaleshowet.

Men det kunne faktisk godt have været, at Søs Fenger så showet fra en helt anden plads.

Nemlig dommerbordet.

Det afslører den folkekære sangerinde i et interview med Ekstra Bladet.

Til dem fortæller hun, at hun har været til casting som dommer for et par år siden.

Det skete, efter TV 2 tog kontakt til hende.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Her sad hun blandt andet over for Thomas Blachman.

– Måske var jeg også lidt for svag i forhold til Thomas. Vi skulle jo castes, og jeg var allerede lidt … Jeg krøb ned i et musehul. Jeg havde lyst til at prøve, men jeg kunne bare mærke, at der var et eller andet ved det, der var svært for mig. Det der konkurrencegen, lød det fra Søs Fenger til Ekstra Bladet.

Stjernen endte dog med at takke nej til jobbet.

Og efter showet var der intet andet end rosende ord til den kvindelige dommer, Kwamie Liv, der i år debuterede som Blachmans sidemakker.

– Kwamie er perfekt i den rolle. Hold kæft, hun har haft en svær opgave med at sidde imellem de to drenge der. Og hun har bare gjort det på den perfekte måde, siger Søs Fenger til mediet.

Det tyder altså ikke på, at vi nogensinde får lov at nyde den 60-årige sangfugl som dommer i programmet.

Men så var det trods alt heldigt, at vi kunne nyde hendes smukke stemme på scenen i finaleshowet.

Selv om Tina havde æren af Søs Fenger på scenen, var det alligevel ikke nok til at komme videre ved finalen.

Her blev hun slået af Kári og Mads Moldt, som blev henholdsvis nummer to og et.

 

Sponsoreret indhold