X Factor1. januar 2022

Den nye dommer har X Factor: Knæler for Kwamie

Sangkonkurrencens tre veteraner er begejstrede for deres nye legekammerat
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når TV 2 blænder op for endnu en sæson af “X Factor” på årets første dag, har Nanna “Oh Land” Øland forladt dommerbordet og er erstattet af “Lost in the Girl”-sanger Kwamie Liv. Traditionen tro styrer Sofie Linde os sikkert igennem, mens Thomas Blachman og Martin Jensen tager en tørn mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

(Foto: Hanne Juul)

Herlig humor

Hele sidste sæson bankede Martin Jensen på til Blachmans hjerte med en sjældent set kavalkade af vittigheder – og han endte da også med at blive lukket ind. På samme måde har den jyske dj lige skullet have Kwamie Liv helt på plads mellem ham og “Blakke”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/x_4.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

(Foto: Hanne Juul)

– Jeg kan jo godt lide humor. Og Kwamie er ved at komme efter det, men jeg måtte lige varme hende op. Nu griner hun meget mere af mine vittigheder, siger Martin Jensen, 30, og griner. Igen.

Det var min idé

– Jeg foreslog det for mange år siden, proklamerede “X Factor”s grand old man Thomas Blachman, 58, da TV 2 afslørede, at dommerne i år skal arbejde på tværs af kategorierne, så alle dermed får en gruppe, en artist under 23 og en artist over 23.

– Jeg spurgte, om man ikke kunne foreslå ændringen i England (som sidder på ophavsretten, red.), men det ville de ikke dengang, og nu har de pludselig fået den her idé, forklarer han og afslører dermed også sin begejstring for det nye tiltag, som han med egne ord får hverken royalties eller credit for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/x_3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

(Foto: Hanne Juul)

Også Blachman er begejstret for sin nye dommerborddame.

– Jeg synes, hun er supergod. Hun er en god arvtager fra Oh Land. Hun er seriøs og fagligt dygtig, så vi fortsætter lidt i den samme kurs. Det er ikke et realitymonster, som ikke ved en skid om musik, der kommer ind.

Godt selskab

– Jeg er så glad for at have mødt Kwamie og for at arbejde sammen med hende. Der er mange timer, der går med at vente, når man laver tv, og der er Kwamie bare godt selskab. Hun har en ro og et nærvær, som er virkelig inspirerende, jubler Sofie Linde, 32, som også er spændt på at se, hvad Kwamie Liv bidrager med rent musikalsk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/x_2_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

(Foto: Hanne Juul)

Grundlæggende respekt

– De andre har taget imod mig med åbne armen, fortæller Kwamie Liv, som har overtaget rollen som stødpude mellem Blachman og Martin. Men den rolle tager hun med sindsro.

– Vi er tre forskellige mennesker med tre forskellige væremåder, men jeg synes, det fungerer rigtig godt. Og jeg synes, der er en god grundlæggende respekt imellem os, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/x_1_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

(Foto: Hanne Juul)

Kwamie Liv er måske ikke så kendt i den brede befolkning, men erfaring har hun masser af.

– Jeg har skrevet sange, siden jeg var otte, og jeg føler, jeg har været i branchen længe nok til at have noget at byde ind med, siger 36-årige Kwamie Liv.

Sponsoreret indhold