Dan Laursen gør stort "X Factor"-offer: Forlader familien

Deltagerne i "X Factor" bruger nærmest samtlige af døgnet vågne timer på sangshowet, og det gælder naturligvis også for årets alderspræsident, 36-årige Dan Laursen.

Og at lave "X Factor" samtidig med en global pandemi gør bestemt ikke tingene nemmere.

Pga. Covid-19 er Dan og de øvrige deltagere underlagt en massee restriktioner. Det betyder blandt andet, at han lige nu ikke må se sin forlovede Maria eller deres to et halvt år gamle datter Rosa.

- Vi har skulle lande i det rigtig hurtigt. Vi kan ikke se hinanden pga. corona, så Maria har sin egen hverdag derhjemme, og jeg har min, fortæller Dan til SE og HØR.

Det har naturligvis været hårdt for Dan, at han i ugerne op til "X Factor", og så længe han er i programmet, må nøjes med at se familien virtuelt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dan er en af de tre solister over 23 år, som Martin Jensen har valgt at tage med videre til liveshows (Foto: Lasse Lagoni/TV 2

- Som det ser ud lige nu, er vi indskrænket til ikke at kunne se hinanden. Ja, det er hårdt. Hvis man er familiefar, så ved man, det er træls, at man ikke kan se sine børn, siger Dan åbent.

Det betyder dog ikke, at han er tynget af at undvære sin familie. Sangtalentet og hans forlovede Maria har fra start af været klar over, at det her var et nødvendigt offer.

- Det har givet mig noget arbejdsro til at kunne fokusere på det, jeg skal. Det fungerer – 7, 9, 13 – rigtig godt, fortæller Dan.

Heldigvis er det ikke udelukkende op til Maria derhjemme at passe huset og deres datter Rosa. Familie og venner har været gode til at træde til i Dans "X Factor"-fravær.

- Vi er rigtig stærke sammen og har fra start af sagt, at hvis det her skulle ende med, at jeg kom til liveshows, så har vi en plan for det. Vi har nogle rigtig gode venner og en familie, der hjælper med at støtte op omkring det, forsikrer han.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close