X Factor9. april 2022

Dagen derpå: Har kunnet sovet tre timer

Det er ikke blevet til meget søvn for den unge sanger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom han kun er 16 år, så stjal Mads Moldt danskernes hjerter, da han fredag kunne kalde sig den 15. vinder af ”X Factor” i Danmark.

Dagen derpå kan han fortælle, at det at det heller ikke er blevet til meget søvn efter sejren.

Til TV2 Nord kan det unge sangtalent fortælle, at det kun er blevet til tre timers søvn natten mellem fredag og lørdag.

- Jeg er godt nok lidt træt i dag, men jeg har det alligevel rigtigt godt, fortæller Mads Moldt, der efter nogle strabadserende dage endelig kan sige ordentligt hej til familien. Resten af lørdagen står også bare på ren hygge.

- De kom til København fredag aften, og nu er det blevet tid til, at vi skal hygge os, siger han.

Mads Moldt vandt finalen med 59,9 procent af stemmerne, og selvom han var storfavorit før finalen, så fik han cementeret sejren med hans egen sang ”Clingy”.

Dropper navnet

Er du blevet helt vild med vindersangen, så kan det godt være, at du bliver lidt forvirret, hvis du vil finde den på Spotify.

Mads Moldt har nemlig valgt at ændre sit kunstnernavn til ”Meum Zel”. Sangen kan derfor findes under det kunstnernavn.

Hvad der ligger bag navneskiftet, kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold