X Factor11. marts 2020

Coronavirus rammer igen X Factor

Nu ændrer TV2 mening og begrænser igen publikumantal ved fredagens X Factor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_tsl_20200228_-_3163.jpg
 Foto: Thomas Laursen

TV2 justerer nu antallet af gæster i salen ved fredagens liveshow.

Det skriver kanalen i en pressemeddelelse.

Tiltagene sker efter myndighederne tirsdag den 10. marts skærpede tonen og anbefalingerne for at forsinke udbredelsen af corona-smitte i Danmark.

- Situationen udvikler sig dag for dag, og det forholder vi os selvfølgelig til. Da vi i mandags meldte ud, at vi, efter justeringer af studiet og faciliteterne omkring, ville afvikle programmet på fredag med publikum, var antallet af smittede danskere på 35. I skrivende stund er tallet 340, og det bliver vi naturligvis nødt til at agere efter for på bedst mulig vis at bidrage til at mindske smittespedningen, siger Lotte Lindegaard, der er programdirektør på TV2.

I studiet foran de konkurrerende artister vil der efter TV2's beslutninger i dag kun være denne sæsons tidligere deltagere, samt de tilbageværende deltageres venner og familie.

- Der skal på ingen måde herske tvivl om, at vi ærgrer os over at måtte aflyse det livepublikum, der er med til at gøre X Factor til Danmarks største underholdningsshow, siger Lotte Lindegaard.

I løbet af de sidste to uger har holdet bag X Factor arbejdet på at sikre forholdene i studiet, så der kunne tages i mod publikum. Blandt andet med begrænsede pladser, flere hold af mennesker, der blev lukket ind i hold, samt større venteområder.

Sponsoreret indhold