X Factor28. marts 2015

Blachmans trio har godt gang i karrieren

- Vi skal bare ud at fyre den af!
- Vi skal bare ud at fyre den af og køre vores egen stil, lyder det fra Thomas Blachmans trio, Ivarsson, Bang og Neumann.
- Vi skal bare ud at fyre den af og køre vores egen stil, lyder det fra Thomas Blachmans trio, Ivarsson, Bang og Neumann.
 Foto: Claus Poulsen



De måtte nøjes med en tredjeplads i årets udgave af X Factor, men karrieren er først ved at tage fart for Thomas Blachmans trio Ivarsson, Bang og Neumann. Det fortæller gruppen fredag aften efter X Factor-finalen.

LÆS OGSÅ: - Sådan gør vi alligevel Citybois til X Factor-vindere

- Vi har allerede 14 jobs i kalenderen, så dem skal vi bare ud og fyre af, og så skal vi se, hvordan folk tager imod det, siger Mathias og fortæller, at gruppen allerede er booket til at skulle spille til blandt andet Copenhagen Fashion Week og Danish Beauty Awards.

Hvorfor det netop er disse arrangementer, som er booket ind i kalenderen, har gruppens eneste pige et bud på.

- Jeg tror, vi er booket, fordi de har tænkt, at vi passer godt ind rent stilistisk, og vi glæder os meget til det, siger Josefin.

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået for de andre X Factor-vindere

Igennem hele årets X Factor har gruppen kørt en konsekvent formation og generelt været meget stilrene, og det kommer til at vare ved, lover Mathias.

- Vi kommer til at køre den stilsikre vej, siger han og understreger, at det er et mål for gruppen at bevare deres stil.

Selvom det kun blev til en tredjeplads i Boxen, så er gruppen godt tilfreds med deres præstation, og oplevelsen blev nydt til fulde, forsikrer de.

LÆS OGSÅ: Så mange stemte på Emilie Esther

- At få lov til at komme ind på scenen, sprede armene ud og høre folk skrige, er fuldstændigt overvældende. Det er en oplevelse, man bare skal nyde, man skal være i øjeblikket, fordi det er måske kun én gang i livet, at man får lov til at opleve det, siger Markus.

Ivarsson, Bang og Neumann var i finalen oppe imod færøske Jógvan og unge Emilie Esther, som i sidste ende løb med sejren.

Sponsoreret indhold