Voldsomt skænderi: Derfor stoler Jasmin Victoria ikke på Bro
Der bliver i den grad delt ud af privatlivet mellem sanger Bro, hvis borgerlige navn er Kevin Andreasen, og Jasmin Victoria i det nye realityhit “Bro & Jasmin”, hvor parret selvsagt har hovedrollerne.
Parret har allerede sat ord på sangerens trang til vilde fester og store mængder alkohol, mens “Paradise”-baben har løftet sløret for både angst og tvangstanker.
Og i det nyeste afsnit af realityprogrammet er der således heller ikke sparet på detaljerne fra privatlivet.
Parret er oppe at skændes - og hele miseren udspringer af mistillid. Jasmin Victoria stoler nemlig ikke på sin kæreste – og hun føler sig overbevist om, at han skjuler noget på sin telefon.
Artiklen fortsætter under billedet …
Seerne kommer i den grad med helt ind i privaten i realityprogrammet "Bro & Jasmin". Foto: Gregers Overvad
Noget, der ender i et kæmpeskænderi parret imellem:
– Du vælger at sove inde i stuen, fordi du tror, jeg skjuler et eller andet på min telefon, lyder det fra en tydeligt irriteret Bro.
– Jeg føler aldrig, at jeg ville sige, at Kevin lå og skjulte et eller andet for mig, hvis ikke det var, fordi han gjorde det, forklarer den tidligere paradiso, der således ikke er et sekund i tvivl om, at kæresten ikke taler sandt.
Og hun forklarer da også videre, at Bro tidligere har skjult flere hemmeligheder for hende på netop hans telefon.
“Sydpå”-sangeren kan dog til dels godt forstå, hvorfor Jasmin ikke er udstyret med den vildeste tillid til ham:
– Det kan være, Jasmin ikke stoler på mig, fordi der har været de episoder her, hvor jeg har været forsvundet, og hun ikke har kunne få fat på mig, forklarer han.
Og det er da også i det nyeste afsnit af realityhittet, at Bro forsvinder – og Jasmin Victoria ikke aner, hvor han er.
Se klippet, hvor Bro og Jasmin har deres voldsomme skænderi, nedenfor.
Du kan se det nyeste afsnit af “Bro & Jasmin” på Discovery+ allerede nu.