Reality24. marts 2024

Vivi Bach hårdt ramt: Nu kan hun gå igen

I flere uger har Vivi Bach været i udlandet for at bruge "Paradise"-pengene på at få en større numse. Nu er hun så småt på benen igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Til "Paradise Hotel"-finalefesten afslørede Vivi Bach, hvad præmiepengene skulle bruges på. Nu er det så sket.

LÆS OGSÅ: SÅ MEGET HAR VIVIS NYE NUMSE KOSTET

Allerede da de 250.000 fra "Paradise Hotel" røg ind på kontoen, havde Vivi Bach en plan klar for, hvordan de skulle bruges.

De skulle proppes direkte ind i hendes numse i en stor og farlig operation.

Indgrebet hedder en Brazilian Buttlift, og andre reality-kendisser som Fie Laursen og Sarah Tiedt har også fået det lavet.

For knap to uger siden røg Vivi så under kniven i Spanien, hvor de først fedtsuger hendes krop og derefter sprøjter fedtet ind i numsen.

Operationen kan være særdeles smertefuld, og i flere dage efter må man hverken gå eller ligge på maven. Men nu er der fremskridt for "Paradise"-vinderen.

Vivi Bach
Vivi kan så småt gå igen efter sin numseoperation.
 Foto: Gregers Overvad

- Jeg var til check i går, og de siger, at alt ser så fint ud, og mine ar heler, som de skal, skriver Vivi i en Instagram-story og fortsætter:

- Jeg kan stille og roligt også begynde at gå normalt igen, så alt går fremad og bliver bedre.

I dagene op til og efter operationen havde Vivi sin tvillingesøster Isabell og "Paradise"-veninden Sarah Dohn med i Spanien. Sidstnævnte er dog rejst hjem igen.

Forhåbentlig kan Vivi snart gøre det samme.

- På mandag skal jeg til mit sidste check, det er alt sammen gået så hurtigt. Jeg kan ikke vente med at være 100 procent på benene igen, og jeg glæder mig helt vildt til at vise jer processen, skriver hun.

Sponsoreret indhold