Reality19. februar 2015

Vinder veninderne Trine og Camilla 100.000 kroner?

To veninder kæmper mod snu efterforskere og barske afhøringseksperter om en kuffert med 100.000 kroner
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/4ae184b9d3964fadab2347dd831cc5a1.jpg
 Foto: SBS Discovery Media



Der er drama for hver en øre, når Kanal 5 i aften blænder op for første afsnit af programmet "Tag pengene og løb".

To personer - det kan eksempelvis være et ven- eller venindepar - udstyres med en metalkuffert med 100.000 kroner og en bil og en mobiltelefon.

De får derpå en time til at gemme pengene. Den rute, de kører i bilen og alle stop og deres længde undervejs, kan spores via gps, og det er også efterfølgende muligt, at spore, hvordan mobilen er blevet brugt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/614cf24d37914fa2ad6f9a3ef8a472ca.jpg


Efterforskerne har tilsammen op mod 40 års erfaring fra politiet og beredskabet. (Foto: SBS Discovery Media)

Når de 60 minutter er gået, bliver de to deltagere stoppet af programmets to efterforskere (folk med op mod 20 års erfaring fra politiet) , der anholder og visiterer de to.

Derpå bliver de to deltagere isoleret i en lille celle i 30 timer hver for sig kun afbrudt af flere intense forhør, som foretages af et garvet afhøringsteam, som ikke er blege for at lyve for at vriste tilståelser om, hvor pengene er, ud af deltagerne.

Oplysninger om deltagernes færden fra bilens gps og mobiltelefonen bruger efterforskerne til - i kombination med oplysningerne fra de skrappe forhørsledere - at forsøge at finde kufferten med de 100.000 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/89c66014b60945dca1db68dda5a7b146.jpg


Det garvede afhøringsteam skyr ingen midler for at presse en tilståelse ud af Camilla og Trine. (Foto: SBS Discovery Media)

De to deltagere må ikke nægte at svare under de benhårde forhør, men de må lyve, svare vævende eller finde på alle mulige bortforklaringer.

Efterforskerne og forhørslederne har 30 timer til at finde kufferten, og hvis det ikke lykkes får de to deltagere lov at beholde kufferten og er blevet 100.000 kroner rigere.

I aften er det sygeplejerskestuderende Trine på 22 og hendes jævnaldrende sambo Camilla, der er danskstuderende, som skal forsøge at gemme pengene så godt, at efterforskerne ikke finder dem, inden de 30 timer er gået.

Pigerne er optimistiske fra begyndelsen og får gemt pengene, men allerede fra anholdelsen synes alvoren at gå op for pigerne.

SE VIDEO: Her får pigerne udleveret kufferten med de 100.000 kroner.

Se pigerne blive anholdt her:


Trine er ikke stedkendt i det område, hvor pigerne har gemt pengene og hun føler sig fra begyndelsen sat under ekstra pres under afhøringerne, fordi hendes løgne nemt bliver afsløret, når afhøringsteamet spørger ind til nøjagtige beskrivelser af omgivelserne.

Se Trine blive afhørt her:


Her sættes Trine under yderligere pres af afhøringsteamet:



Allerede kort inde i aftenens program begår Trine og Camilla en fejl, der gør efterforskernes arbejde nemmere og sparer dem for mange timers efterforskning. Se med torsdag aften klokken 20.00 på Kanal 5, hvis du vil vide, om efterforskerne eller Camilla og Trine vinder første omgang af "Tag pengene og løb".

Sponsoreret indhold