Reality12. maj 2022

Vinder af "Sommerdrømme" er uddannet tømrer

I det nyeste sæson er det en uddannet tømrer, der vinder "Sommerdrømme". TV 2 ser det ikke som et problem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_-_simon_ravnsbaek_tv_2_1.jpg
 Foto: Simon Ravnsbæk / TV 2

– Hvordan ville det mon være, hvis der var en uddannet og erfaren bager, der vandt "Den store bagedyst"?

Sådan starter et instagramopslag hos alle deltagerne fra "Sommerdrømme" undtagen vinderparret. Opslagene kan hurtigt tolkes som en reference til deres deltagelse i dette års udgave af "Sommerdrømme".

De eneste, der ikke har delt opslaget er dette års vindere Nicolaj Holte og Louise Læssøe som er et ekspar.

Det lidt kryptiske opslag kunne nemlig snildt referere til, at Nicolaj Holte er uddannet tømrer.

I opslaget skriver deltagerne blandt andet, at det skævvrider konkurrencen, at en af deltagerne har den erfaring, hvorefter han opstiller mulige scenarier for, hvorfor det er uretfærdigt.

TV 2 er uenig

TV 2's redaktør Anders Fuch mener dog ikke, at der er et problem med, at Nicolaj Holte for mange år tog uddannelsen, da han ikke den dag i dag arbejder med faget.

Han arbejder i stedet i Københavns Lufthavn, og da der kun i deltagernes kontrakt står, at de ikke må arbejde med faget, derudover mener de ikke, det har været en hemmelighed, at Nicolaj er uddannet tømrer.

– Vores vurdering er, at Nicolajs 17 år gamle svendebrev ikke er en skævvridning af konkurrencen i forhold til de mange færdigheder de andre dygtige deltagere tager med ind i konkurrencen, skriver Anders Fuch blandt andet i en mail til SE og HØR. '

Det skriver TV 2

Det er fuldstændig korrekt at Nicolaj oprindeligt er uddannet tømrer, han blev udlært for 17 år siden, men har aldrig arbejdet professionelt med sit fag. Nicolaj arbejder som teamleder i Københavns Lufthavn, og derfor har vi valgt at præsentere ham sådan og ikke som tømrer, selv om det på ingen måde har været en hemmelighed. For at sikre en så fair konkurrence som muligt er vores retningslinjer, at ingen deltagere må arbejde professionelt som håndværker, indretningsarkitekt, stylist eller lignende erhverv, og vores vurdering er, at Nicolajs 17 år gamle svendebrev ikke er en skævvridning af konkurrencen i forhold til de mange færdigheder de andre dygtige deltagere tager med ind i konkurrencen.

Det håndværksmæssige er langt fra det eneste, der bliver bedømt i programmerne, hvor dommerne blandt andet også kigger på opfindsomhed, sammenhæng, kreativitet og stil og kigger man på, hvem dommerne har kåret som ugevindere i denne sæson, har Louise og Nicolaj heller ikke skilt sig særligt ud. De 100 personer fra lokalbefolkningen, der var med til at afgøre den endelige vinder, har også stemt ud fra vidt forskellige perspektiver, og afstemningen mellem de fire par lå tæt.

Sponsoreret indhold