Vildt tvist i amerikansk sæson: Ender "FBoy Island Danmark" sådan?

"FBoy Island" har allerede kørt i en amerikansk version, ligesom der er optaget en australsk, hollandsk, spansk og svensk version.
Derfor kan vi selvfølgelig ikke lade være med at skule lidt til udlandet, når vi nu skal til at gætte, hvordan "FBoy Island Danmark" ender – og der er noget af et tvist at finde i den amerikanske sæson to!
Udover at flere af de deltagende fuck boys i det amerikanske "FBoy Island" viste sig ikke blot at være der for pengenes skyld, men også at have kærester derhjemme, gik der et chok igennem seerne, da finalen blev vist.
For en af de tre kvindelige hovedpersoner afslørede nemlig noget af et tvist.

En hemmelig FGirl
I allersidste afsnit kom det frem, at de tre kvindelige hovedpersoner ikke blot skulle udvælge deres udkårne fyr ud af deres to tilbageværende (og håbe, han ville dele gevinsten og ikke skride med alle pengene) – de kunne også vælge at droppe dem begge og tage alle pengene selv.
Både Louise og Mia valgte en fyr, der delte pengene med dem for at fortsætte i et parforhold efter programmet. Men Tamaris afslørede sig selv som en "FGirl", der ellers allerede vidste, at begge hendes tilbageværende fyre var "nice guys".
Alligevel valgte hun at droppe dem begge og skrabe alle pengene til sig.
Det fik fans op i det røde felt – de syntes, hun skulle give en af de to søde fyre en chance. Til det svarede Tamaris: Jeg er en FGirl og vælger mig selv.
"FBoy Island"-konceptet
Realityprogrammet "FBoy Island" er skabt af Elan Gale, som også er manden bag hele "The Bachelor"-idéen.
Det går ud på, at tre kvindelige hovedpersoner skal date 24 mænd – 12 af dem er nice guys, 12 af dem er selverklærede fuck boys. Nu skal kvinderne forsøge at finde kærligheden med en sød fyr og ikke en, der kun er der for at stikke af med pengepræmien.
Du kan se "FBoy Island" på HBO Max. Du kan også se hele episode 21 af "Sladderministeriet" med Sina Stirnimann og "FBOY Island"-vært Gyrith Cecilie Ross som gæster i videoen her:
Eller lytte til afsnittet som podcast her: