Reality23. april 2020

Vild makeover: Sarah Louise under kniven

Den populære influencer har fået foretaget hele seks store indgreb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180922_lhl7356.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Sarah Louise Christiansen er mor til tre - og de mange graviditeter og fødsler har sat deres spor på hendes krop.

Derfor har den 38-årige tidligere forsidefrue netop været under kniven, hvor hun har fået en såkaldt "mommy makeover". Det fortæller hun i detaljer om på sin Instagram story.

Hele seks indgreb er blevet foretaget: Hun skal have fjernet navlebrok, samlet mavemuskler, rettet kejsersnit-ar, fjernet løs hud på maven, skiftet implantater, og slutteligt skal hun også have et brystløft.

Indgrebene er et kommercielt samarbejde med et privathospital, og efter operationen fortæller bloggeren, at hun heldigvis ikke døjer med de store smerter efter de mange store indgreb.

Hun fortæller, at lægerne opdagede, at det stod værre til med hendes mave, end de havde forventet:

- De fik nærmest et chok, da de gik ind. De troede, jeg kun havde tre cm forskel på mavemusklerne, og så viser det sig, at der var seks cm forskel. Altså, der var bare ingenting i midten til at holde mine indvolde på plads, afslører fra hospitalssengen.

På sin Instagram story viser hun endda nogle voldsomt blodige billeder, hvor man ser kirurgerne sy hendes mavemuskler sammen.

Sarah Louise afslører også, at det faktisk ikke var seks ingreb, men syv: Hun har nemlig også fået flyttet fedt fra maven til numsen.

Senere på aftenen giver Sarah Louise en update på, hvordan det går. Hun har stadig ikke voldsomme smerter, fortæller hun.

- Man har virkelig været udsat for meget smerte med alle de børn, slår hun fast og tilføjer, at narkosen først er helt ude af kroppen morgenen efter.

Sponsoreret indhold