Victor Emil kæmper med "Fuckboy"-fordomme efter "Bachelorette": - Jeg forstår dem godt

LÆS OGSÅ: Victor Emil Busk har fundet kærligheden: Flytter sammen med ny kæreste
Da Victor Emil blev kendt gennem “Bachelorette”, fulgte der ikke kun opmærksomhed med, men også massiv kritik.
Mange seere mente, at han var det forkerte valg til Emmas sidste rose, og hurtigt voksede fordommene – et narrativ, der har hængt ved, længe efter kameraerne slukkede.
En af dem, der havde dannet sig en klar holdning, var Mathias Bach.
I “Spillet” fortæller han ærligt, at han havde opfattet Victor Emil som en decideret “fuckboy” og som én, han helst ikke ville deltage i et program med.
Da SE og HØR fanger Victor Emil telefonisk, slår han fast, at Mathias langt fra var alene om den opfattelse.
- Mathias rammer den bang on. Han fulgte folkestemningen. Han siger akkurat det, som har været hovedet på sømmet. Jeg forstår dem godt, som jeg tidligere har sagt, hvis jeg ikke kendte mig selv og så det program, ville jeg da også tænke: Fed idiot, lyder det fra Victor Emil.
Ifølge Victor Emil har mange af reaktionerne handlet mere om det billede, der blev skabt på tv, end om hvem han faktisk er som menneske.
Og netop derfor har "Spillet" været en helt anden oplevelse for ham end "Bachelorette".
Her har han ikke skullet imponere nogen, kæmpe om en rose eller passe ind i en bestemt rolle.
I stedet har han haft mulighed for at vise flere sider af sig selv – uden romantiske forventninger og uden et forudbestemt narrativ.
Et program, hvor fordomme blev udfordret, og hvor Victor Emil for første gang oplevede at kunne stå mere frit i den rolle, seerne nu igen følger med i.