Reality4 timer siden

Victor Emil Busk kryptisk om kærlighedslivet: Det har jeg lært

Victor Emil Busk er kommet over Emma Sofie Nielsen efter "Bachelorette"-parrets brud. Resten af bejlerens udmeldinger om hans kærlighedsliv er kryptiske
Emma giver sin sidste rose i "Bachelorette" 3.
 Video: TV 2

LÆS OGSÅ: Victor Emil efter bruddet fra Emma Sofie Nielsen: - Der er absolut ingen bad vibes fra mig

Som en vaskeægte Prince Charming kom Victor Emil Busk ind i "Bachelorette" og slog benene væk under Emma Sofie Nielsen med sine lyse lokker, Herkules-krop og en uskøn version af Justin Biebers "Love Yourself".

Kun to uger efter den sidste rose, optagelserne og hjemkomsten til Danmark måtte han dog sande, at Emma havde foden på bremsen, mens han gerne så forholdet udvikle sig.

Til SE og HØR fortæller den jyskboende Næstved-fyr, at han et halvt år efter er kommet over Emma. Hvornår det skete, kan han dog ikke svare på.

- Det er noget, der er sket løbende, lyder det i et af "Bachelorette"-bejlerens skriftlige svar.

Om Victor Emil har følelser for Emma i dag, svarer han ikke tydeligt hverken ja eller nej til.

- Som jeg også siger i det sidste program, så har hun en speciel plads hos mig, og vores rejse sammen kan ingen tage fra os. Den oplevelse og rejse er jeg glad for, vi har delt.

Svaret er også kryptisk til ja/nej-spørgsmålet "kunne du forestille dig at give det et skud igen i fremtiden?"

- Alt det tror jeg, at jeg svarer ret meget på i sidste afsnit :) Hun vil altid have en plads i mit hjerte og vores rejse sammen har været vidunderlig. Jeg ville ikke ha’ ønsket den med nogen andre.

Victor Emil endte med at få Emma Sofie Nielsens sidste rose. Og det kan han blandt andet takke deres drømmedate for, som gjorde udfaldet.
Victor Emil endte med at få Emma Sofie Nielsens sidste rose. Og det kan han blandt andet takke deres drømmedate for, som gjorde udfaldet.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Victor Emil Busk slår dog fast, at han af gode grunde ikke har datet andre, mens programmet har kørt. Og derfor "er der ikke så meget at sige til", hvordan det går med hans kærlighedsliv nu.

I forhold til at begynde at date, lader det til, at den nu tidligere realitydeltager blot har tænkt sig at følge med strømmen og se, hvad der sker.

- Der er ikke nogen konkrete planer lige nu. Jeg lader det gå, som det går.

Han sætter dog gerne lidt ord på, hvad han personligt har fået ud af at date ved at deltage i "Bachelorette".

- Jeg har lært utrolig mange ting i programmet, men nok mest af alt noget om mig selv. I forhold til dating tror jeg, at jeg har lært, at man skal være ærlig og åben, for det får alle mest ud af.

LÆS OGSÅ: Victor Emil beskudt i "Bachelorette": Har det ikke specielt godt

Sponsoreret indhold