Reality11. november 2019

Var det klamydia? Teitur fortæller sandheden om sine øjne

Teitur Skoubo kæmpede i flere uger med sin øjne, som var blodrøde, og "Paradise Hotel"-vinderen gik længe og var uvis om, hvorvidt det var klamydia eller ej, som han fejlede. Nu er der langt om længe kommet et svar på, hvad han fejlede
https://imgix.seoghoer.dk/image1.jpeg
 Foto: Privat

Som taget ud af en gyserfilm rendte Teitur Skoubo længe rundt med blodrøde øjne uden at vide, hvad det skyldtes.

I starten jokede "Paradise Hotel"-vennerne Jonass Jannec og Lenny Pihl med, at den gæve færing havde fået klamydia i øjnene. Og Teitur selv kunne ikke med sikkerhed sige, at han ikke havde den udbredte sexsygdom i ansigtet.

Og det greb hurtig om sig, da der på de sociale medier til at starte med blev skrevet meget om tv-fyrens vilde øjne.

- Det var ikke bare en lille prank. Min instagram blev spammet med, om jeg havde fået klamydia i øjnene. Der var piger, som jeg har været sammen med, som skrev til mig og var nervøse, fortæller Teitur i en ny YouTube-video med Jonass.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190719_mr_paradise_008.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Teitur vandt dette års udgave af "Paradise Hotel" sammen med Anne Plejdrup. De to vandt over Jonass, som i dag bor sammen med færingen (Foto: Mikael Rieck)

Det var ikke kun bekymrede piger, som fyldte Teiturs indbakke. Tv-kendissen fortæller, at både medier og fans var ivrige efter at finde ud af, hvad han fejlede.

Paradisoen blev ved med at rende til lægen, som gang på gang kunne give ham det samme nedslående svar om, at de ikke vidste, hvad han fejlede.

Den hårdtpumpede reality-fyr var magtesløs, da lægerne ikke kunne give ham klar besked og derfor heller ingen rigtig behandling. Og øjnene? De blev bare værre og værre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/image2.jpeg
 Foto: Privat

Da Teiturs øjne var på sit værste, blødte han fra dem (Foto: Privat)

- Da jeg var til lægen fjerde gang blev jeg testet for, om det var en bakterieinfektion, og det var det ikke. Så jeg havde ikke klamydia. De vidste stadig ikke, hvad det var. De var i tvivl, om det var en stærk allergisk reaktion eller en virus, fortæller Teitur i videoen.

Den voldsomme reaktion var værst, da Teitur var hjemme på Færøerne for at besøge venner og familie. Men det skulle han måske aldrig have gjort.

- Efter jeg er kommet tilbage til Danmark, så har mine venner på Færøerne, som jeg festede med deroppe, også fået det. Så svaret er, at det er en virus. Men hvilken virus aner jeg ikke, afslører Teitur.

Du kan se hele videoen her:

Sponsoreret indhold