Reality3. november 2020

Vanvittigt resultat: Lenny Pihl starter nyt eventyr

Lenny Pihl har kastet sig ud i lidt af et forretningseventyr. Han skal åbne en butik, som fjerner tatoveringer med laserbehandling, og til eksamen klarede "Paradise Hotel"-vinderen det bedre end de fleste
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da Lenny Pihl i 2018 vandt "Paradise Hotel" og 500.000 kr., sagde han, at han ville åbne en pølsevogn. Det gik ikke, så nu har han kastet sig ud i et nyt forretningseventyr.

Den garvede paradiso skal nemlig til at fjerne tatoveringer med laserbehandling, og han bliver samtidig leder af klinikken Gold Tattoo Removal.

Lennys nye projekt bliver en del af den utrolig succesfulde tatoveringsgigant Goldfinger Tattoo Club, som har mange kendisser som kunder. Bare nogle af dem er Ude af Kontrol-drengene, Bro og realitystjerner som Teitur Skoubo og Anne Plejdrup.

- Jeg har lige været inde og tage et kursus og fået et diplom i, hvordan man laserbehandler og fjerner tatoveringer, fortæller Lenny og fortsætter:

- Der er ikke særlig mange, som gør det i Danmark, og dem, der gør, har ikke tager kurserne, som vi har været på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171118_tsl_klausuleret_ph_2018_lenny_0024_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Lenny selv er fyldt med tatoveringer fra top til tå nærmest (Foto: Thomas Laursen)

Undervist af stor kendis

Det kursus, som Lenny har været på, var en stor mundfuld for drengerøven, som kan have svært ved at sidde stille. Men han blev undervist af den tv-kendis og operasanger Michael Monetz, og Lenny hørte efter.

- Der var lægeeksamination. Vi var oppe til eksamen, hvor der var en læge, og vi skulle svare på alt muligt sindssygt. Det var virkelig hårdt, fortæller Lenny, som dog dummede sig gevaldigt dagen før eksamen.

- Jeg glemte min mappe, hvor jeg havde taget alle mine notater dagen før eksamen på hotelværelset. Så da jeg kommer til eksamen om søndagen, der var det grove løjer. Jeg måtte nøjes med, hvad jeg kunne huske.

Selv om Lenny altså gik til eksamen uden sine noter, klarede "Paradise"-vinderen det til perfektion. Han fik således sølle to fejl ud af de 30 spørgsmål, afslører han.

Han og resten af Gold Tattoo Removal-holdet er mere end klar til at slå dørene op, de mangler bare en ret essentiel ting for deres forretning.

- Vi venter på at få maskinen. Vi har fået at vide, at der kan gå op til 14 dage, og planen var, at vi skulle åbne den 10. november. VI har alt klar og mangler kun maskinen, så vi åbner i slutningen af den her måned, fortæller Lenny.

Sponsoreret indhold