Reality14. februar 2022

Valentinsdag: De kendtes romantiske planer

To lys på et bord, tre forløsende ord ... Hvordan fejrer disse tv-stjerner valentinsdag?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er delte meninger om valentinsdag, men ikke desto mindre er det en dag, der i højere og højere grad bliver fejret herhjemme - også blandt de danske tv-kendisser.

Camilla Frederikke: Selvkærlighed

YouTuberen Camilla Frederikke er single, og selv om hun fortæller, at hun har planlagt, at 2022 skal være året, hvor hun kaster sig mere ud i datingens kunst, så er valentinsdag reserveret til selvforkælelse.

- Jeg har valgt at bestille lækker mad til mig selv, og så skal jeg se min yndlingsserie: Obviously "Sex and the city", fortæller Camilla Frederikke.

- Valentinsdag er ikke kun for kærestepar. Det handler også om kærligheden til sig selv, en ven eller et familiemedlem, og jeg har valgt at forkæle mig selv.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211101_gko2453.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Camilla Frederikke er kendt fra "Beautybosserne" og er aktuel i "Stjerner i trøjen". Foto: Gregers Overvad

Nynne Larsen: "Der bliver ikke noget, skat"

Hverken Nynne eller hendes kæreste går op i valentinsdag, men realitystjernen lyder alligevel lidt, som om hun godt gad fejre dagen bare en lille smule.

- Elias siger helt tørt "der bliver ikke noget, skat", fortæller Nynne Larsen og forklarer:

- Mine mest romantiske planer er, at jeg skal på arbejde. Jeg håber, nogen kan slå den.

https://imgix.seoghoer.dk/20211102_dm_premieren_eternals_0024.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Nynne Larsen er kendt fra "Dagens mand" og "Divaer i junglen". Foto: Dan Mariegaard

Daniel og Maria Mainz: En fridag for to

"Årgang 20"-parret har for en gangs skyld sørget for lidt mand og kone-tid, som kan være tiltrængt i en travl hverdag.

- Daniel har taget fri fra arbejde, det glæder jeg mig til. Så afleverer vi Louie sammen i vuggestuen og går ud og spiser lækker brunch. Bagefter skal vi i biografen, hvis vi kan blive enige om en film, griner Maria Mainz.

- Og så skal vi hygge med Louie om aftenen og bestille noget lækker mad.

Maria ved også, at hun får en gave.

- I starten var jeg sur over, at Daniel ikke gik op i det, og nu har jeg tvunget ham til det. Han er ved at lære, at jeg gerne vil have en gave, selv om jeg siger, jeg ikke vil. Jeg har fundet en rigtig flot sweater, jeg ønsker mig, men det ender nok med, at jeg selv må bestille den for ham, griner hun.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aargang.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Familien Brask Mainz fra "Årgang 20". Foto: Gregers Overvad

Amanda Sascha: Overraskelse

"Robinson"-stjernen er i øjeblikket på venindetur i Portugal, men valentinsdag bliver ikke sprunget over af den grund.

- Mine valentinsplaner er, at jeg skal flyve hjem fra Porto for at være hjemme sammen med min kæreste. Og så har jeg sagt til ham, at han skal planlægge vores valentine og overraske mig, fortæller "den dyre pige".

https://imgix.seoghoer.dk/20210902_mr_robinson_021.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Amanda Sascha og kæresten Ilir til pressemøde på "Robinson". Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold