Reality30. august 2022

Ups! Her taler Türker over sig om Sarah Tiedts graviditet

Sarah Tiedt og Türker Alici venter deres første barn og får fortalt lidt mere om graviditeten, end det egentlig var meningen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
 Video: Lars H. Laursen

– Jeg har det godt. Jeg er begyndt at få en lille smule kvalme, siger Sarah Tiedt.

Hun og Türker Alici har for nylig offentliggjort, at de skal være forældre.

Parret har ikke offentliggjort, hvor langt Sarah Tiedt er henne i graviditeten. Det bliver annonceret senere hen. Både Sarah Tiedt og Türker Alici er meget aktive på deres respektive sociale medier, men har kun annonceret graviditeten, og at hun har været til scanning.

– Det er ikke, fordi vi ikke vil snakke om det, men vi ved ikke mere, end at det går godt. Vi kan sige så meget, at den er på størrelse med et sesamfrø, fortæller Türker Alici.

Han synes stadig, det er lidt urealistisk at tænke på, at han skal være forælder, da det kun er Sarah Tiedt, der mærker en forandring indtil videre.

Artiklen fortsætter under billedet …

Sarah Tiedt og Türker Alici på rød løber til Stjerneboksning 2022.
Sarah Tiedt og Türker Alici på rød løber til Stjerneboksning 2022.
 Foto: Mikael Rieck

– Jeg føler ikke endnu, at jeg skal være far. Sidste gang tabte vi jo barnet omkring uge 10, og jeg tør ikke rigtig håbe endnu, før jeg kan se hjertelyd, om det er en dreng eller en pige eller om hendes mave bliver større.

– Man tør ikke glæde sig for hurtigt, når man har været igennem noget før.

Og parret er der heller ikke gået i gang med at indrette børneværelset eller noget andet af den kaliber.

– Vi er der, hvor vi rejser i morgen i to og en halv måned. Og så håber vi, at tiden går hurtigt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Der er masser af grund til at give "tommel op". Sarah Tiedt og Türker skal nemlig være forældre.
Der er masser af grund til at give "tommel op". Sarah Tiedt og Türker skal nemlig være forældre.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sarah Tiedt skal scannes i Thailand og på Bali under parrets rejse. Og her er det, Türker Alici kommer til at afsløre lidt mere om graviditeten, end Sarah Tiedt havde forestillet sig.

– Det bliver nok sådan en 12 ugers scanning …

– Nu begynder du at sige, hvor langt vi er henne, jo, afbryder Sarah Tiedt.

Se interviewet i videoen øverst i artiklen, hvor Sarah Tiedt fortæller om de særlige forholdsregler, parret har taget, nu hvor hun skal rejse, mens hun er gravid.

Sponsoreret indhold