Reality15. marts 2016

Ulykkelig Camilla har mistet endnu en hund

Sidste år måtte Camilla tage afsked med sin elskede Conrad. Og nu har reality-pigen været nødt til at skille sig af med endnu en hund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/camilla_foto_wenstrup.jpg
 Foto: Kasper Wenstrup

Camilla havde svært ved at finde det gode humør frem, efter hun i august sidste år mistede sin elskede hund Conrad. I januar fik reality-pigen så hunden Milla. Det fik igen smilet frem på Camillas læber. Men lykken varede kun to måneder, for i forrige uge måtte Camilla igen sige farvel til sin hund Milla.

- Jeg har det rigtigt skidt fordi måtte aflevere min elskede prinsesse tilbage til opdrætteren, da jeg har allergi over for hendes pels. Jeg kunne ikke tåle skællaget i Millas underpels, da der var uld i det, og det kløede afsindigt på mine hænder og hals, fortæller Camilla.

Camilla opdagede sin allergi, da Milla begyndte at skifte pels.

- Jeg kunne godt tåle Conrad, da hans pels ikke var fyldt med uld, fortæller en dybt ulykkelig Camilla.

- Nu tuder jeg igen hver dag, fordi jeg savner Conrad og jeg ikke kunne have Milla længere. Men jeg må være stærk og prøve fokusere på noget andet, selvom det er svært, når jeg er så glad for dyr, siger Camilla.

Vil finde en fyr
Lige nu er der dog ingen planer om, at Camilla skal have en ny hund, derimod håber den dyreglade pige, der blandt andet er kendt fra "Singleliv" Og "Big Brother" snart at finde en kæreste. Det har ikke været nemt de sidste år, da al hendes opmærksomhed er gået til hundene. Nu tror hun dog, at der atter er håb for at finde en sød mand.

- Jeg har tiltider glemt at forkæle mig selv, måske jeg skal til det nu, og så håber jeg også at finde en dejlig fyr, for nu har jeg tiden til ham, siger Camilla.

Og så har hun ikke helt mistet forbindelsen til Milla, der nu igen bor hos opdrætteren.

- Jeg havde meldt Milla til udstilling til 12. marts. Så opdrætteren gav mig lov til at tage hende med til udstilling, og her vandt hun førstepræmien, da hun blev den bedste langhårede chihuahua tævehvalp, fortæller Camilla, der også glæder sig over, at Milla har det godt hos opdrætteren, hvor hun har mange andre hunde at lege med.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold