Reality8. april 2022

”The Ultimatum”-parret Alexis og Hunter tager VILD beslutning: Nu forklarer de sig

SPOILER: Der går ikke mange minutter af Netflix’ nyeste datingprogram, før det står klart, at det vil gå vildt for sig mellem de seks par, der alle er blevet stillet det ultimative ultimatum: lad os blive, eller gå!
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

SPOILER ALERT: Læs ikke videre, hvis du ikke allerede har set de første afsnit af realityserien

Onsdag kunne fans af Netflix’ mange vanvittige datingprogrammer glædes over, at deres nyeste skud på stammen, ”The Ultimatum: Marry or move on”, havde premiere.

Et program, der allerede med sin første trailer viste sig fra en ganske dramatisk og spændingsfyldt side.

Det står da også relativt klart, at den i dag 27-årige Alexis Maloney, der har stillet sin kæreste, Hunter Parr ultimatummet, er en af dem, der vil fylde en del i programmet.

Altså lige indtil parret vælger at tage en drastisk beslutning allerede i slutningen af det andet afsnit.

Her tvinges de seks par til at fortælle hinanden overfor alle – inklusive deres partner – hvordan de har det med de andre til stede, inden de skal træffe en altafgørende beslutning om, hvem de ønsker at bo sammen med de kommende tre uger.

Men efter den på daværende tidspunkt 23-årige April åbent og ærligt fortæller, hvor meget hun ville elske at tilbringe de næste tre uger med Hunter, får Alexis for meget.

– Jeg stillede det her ultimatum, fordi jeg ser en fremtid sammen med ham, lyder det grådkvalt fra hende.

Og til alles store overraskelse rejser Hunter sig efterfølgende op og siger: ”Jeg vil gerne giftes med Alexis”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/theultimatum_pressimage_alexis-hunter-456x570.jpg
 Foto: Netflix

Alexis Maloney og Hunter Parr. Foto: Netflix

– Jeg tog beslutningen om at gøre det, natten forinden. Den aften var den første, hvor jeg rent faktisk havde mulighed for at se Alexis interagere med de andre fyre, efter vi startede det her, lyder det indledende fra Hunter Parr i et nyt interview med US Weekly om sit dramatiske valg.

Ifølge Hunter fik oplevelsen ham til bedre at mærke efter, hvad det egentlig var for følelser, han havde for Alexis.

– Det fik mig til at mærke bedre efter, hvordan jeg havde det, ønskede jeg at fri, eller ville jeg ikke? Jeg ville virkelig gerne selv kunne svare på det spørgsmål, for hvordan ville jeg have det med først at date alle de her mennesker og så skulle tilbage til Alexis?

I sidste ende var det dog kærligheden til kæresten, der vandt, og trods flere dybe samtaler, med blandt andet April, så var der ikke andre end Alexis i hans tanker.

– Jeg indså, at jeg var klar til at fri til hende, fortæller han i dag.

Ville holde det hemmeligt

I programmet ses det, hvordan Alexis aftenen før frieriet tager fat i Hunter for at udtrykke sin utilfreds med situationen, mens hun heller ikke lægger skjul på, hvor svært det er for hende at gå gennem processen.

– Det gjorde det enormt svært at tie stille om, at jeg gerne ville fri til hende, men jeg ønskede at overraske hende. Hun elsker overraskelser og storslåede øjeblikke, fortæller han videre.

Og et storslået, overraskende øjeblik var det i sandhed, da Hunter rejser sig og prompte går hen til hende for at stille det helt store spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/alexis_og_hunter.jpg
 Foto: Instagram

Parret i januar 2021. Foto: Instagram

Var aldrig i tvivl

I dag fortæller Alexis selvsikkert, at hun hele tiden tænkte, at de to ville gå fra programmet sammen som forlovede.

– Jeg er ret selvsikker, når det kommer til sådan noget, og jeg troede nok på mig selv, mit værd og person. Det ville være hårdt og svært, men jeg troede på det.

I sidste ende fik Alexis da også ret, selv om hun ikke fik hele oplevelsen af ”The Ultimatum” med.

Om parret i sidste ende nåede at blive gift, eller om de fortsat er sammen i dag, vil blive afsløret, når Netflix onsdag den 13. april får premiere på de to finaleafsnit af den første sæson.

De to sidste afsnit kan ses fra klokken 09 på Netflix den 13. april.

Sponsoreret indhold