Reality15. november 2022

TV 2-deltager Kaspar Arianto afslører: Sygemeldt med stress

Nogle gange er det i den grad vigtigt at stoppe op og trække vejret. Det kan den ene halvdel af ”Sommerdrømme”-vinderparret, Kaspar Mørk Arianto, i den grad skrive under på
Kaspar beskriver sig selv om "en ludobrik, der er slået hjem".
Kaspar beskriver sig selv om "en ludobrik, der er slået hjem".
 Foto: Mikael Rieck

Det er en helt særlig årsag til, at der på det sidste har været en del mere stille på Kaspar Ariantos Instagram-profil. Og det er således ikke kun parrets respektive fuldtidsjobs og rollen som forældre, der er årsag til de sjældne opslag.

Kasper Arianto fortæller derimod, at det er stress, der er synderen:

- Et øjebliks ro. Ja, faktisk flere ugers ro. For jeg er sygemeldt med stress, lyder begyndelsen af et længere Instagram-opslag, som Kaspar således deler med sine følgere på det sociale medie.

”Sommerdrømme”-vinderen forklarer videre, hvordan han har haft vanskeligt ”ved at indrømme tingenes tilstand”, men slår samtidig fast, at ”den indre uro bliver mere håndgribelig at arbejde med”, når tingene bliver sagt højt.

Lå bevidstløs under et bord

Faktisk er det ikke første gang, at Kaspar har stress helt tæt inde på livet. I opslaget forklarer han nemlig videre, hvordan han for 10 år siden blev ramt af sygdommen:

- For 10 år siden gik jeg ned med stress. Bogstavelig talt. Bevidstløs under et bord på Berlingske. Lovede mig selv dengang, at det aldrig måtte komme så vidt igen. Gennem de sidste måneder er de samme symptomer dog kommet snigende: Svimmelhed, kvalme, søvnløshed, glemsomhed, stammen. Men værst af alt vrede - den famøse korte lunte, lyder det ærligt i opslaget.

Derfor har Kaspar Arianto taget den store beslutning at trække stikket som kommunikationsdirektør for en stund.

Kaspar og gemalen Lambang Arianto løb med vindertitlen i sæson 2 af ”Sommerdrømme”. Sammen har de tvillingerne Java og Atlas.

Se Kaspars rørende Instagram-opslag nedenfor.

Sponsoreret indhold