Reality2. maj 2023

Türker svines som nybagt far: Nu svarer han igen

På de sociale medier bliver den nybagte far Türker Alici udsat for massiv kritik, og det har realitystjernen fået godt og grundigt nok af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sarah og Türker skal være forældre: Det er urealistisk
 Video: Mikael Rieck

Sarah Tiedt og Türker Alici har ikke engang været forældre i en uge, før "baby-politiet" er gået i selvssving på de sociale medier.

Især den nybagte far får kritik.

Den tidligere "Paradise Hotel" og "Robinson"-deltager bliver på især Reddit og Instagram beskyldt for at være for voldsom mod sin nyfødte datter, som indtil videre udelukkende bliver kaldt "Lille K", fordi parret endnu ikke har fået godkendt det unikke navn og derfor ikke vil afsløre det.

Türker har delt en video af "Lille K", hvor han ganske kært klemmer sin nyfødte datters runde æblekinder. Umiddelbart virker det relativt harmløst, og han og Sarah har da også fået en masse kærlighed fra deres følgere - men altså ikke fra alle.

- Dog er der et par, som synes at være bedrevidende og nedladende i deres tone, når de skriver. Dem har jeg absolut nul tolerance for. Jeg har allerede været nødsaget til at blokere de første ti personer, skriver han i en Instagram-story.

Türker Alici, Sarah Tiedt
Türker og Sarah nyder lige nu babyboblen med deres lille, nyfødte datter.
 Foto: Martin Høien

Türker slår fast, at han og Sarah vil blive med at gøre, som de plejer, og at de vil lære undervejs.

- Vi er nybagte forældre. Vi har prøvet i to et halvt år, og det er endelig lykkedes, og vi vil have selv have vores erfaringer og ”lære” af vores fejl. Vi har ikke brug for at blive vejledt, rettet eller påtalt omkring, hvordan vi gør, skriver han og fortsætter:

- Vi gør, som vi altid har gjort og fortsætter med at gøre det. Ligesom vi gjorde med vores dejlige, tamme kaniner, det samme som vi har gjort med velopdragne Ewie og nu med lille K.

Til sidst viser Türker også, at han ikke er helt uden humor. Til et billede, hvor han klemmer kinderne på "Lille K", giver realitystjernen en reference til sin egen opvækst.

- Det her er åbenbart super forkert at gøre. Så skulle i prøve at vokse op i en udenlandsk familie og være på besøg hos tante eller onkel, slutter han af.

Sponsoreret indhold