Annonce
Reality22 timer siden

Türker Alici sætter ord på brud: - Den var der ikke

Nu sætter den 33-årige coach ord på, hvorfor han og Sarah Tiedt valgte at gå fra hinanden i sommeren 2025
Stjerne Boksning 2022
Nu sætter Türker Alici ord på bruddet med Sarah Tiedt.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Efter brud: Türker Alici har fundet kærligheden igen

I sommeren 2025 kunne Türker Alici og Sarah Tiedt fortælle, at de var gået hver til sit.

Dengang holdt eksparret meldingen om bruddet kort og undlod at komme nærmere ind på, hvad der var gået galt mellem dem.

Men nu åbner Türker for første gang op om bruddet i podcasten “Marcus og Realitypanelet”.

Her forklarer han, at gnisten mellem dem gradvist forsvandt.

- Vi var bare vokset fra hinanden. Viben var, at vi havde det godt, men ikke som kærester, mere som venner. Det var meget stille og roligt. Den var der ikke. Det var bare sådan, det var. Sådan var det over et stykke tid, fortæller Türker i podcasten.

Stjerne Boksning 2022
Sarah og Türker har sammen datteren Kadera, som kom til verden i 2023.
 Foto: Mikael Rieck

Den 33-årige coach kan ikke helt forklare, hvorfor forholdet gled fra hinanden, men understreger, at begge parter var afklaret med, at det ikke længere skulle være dem.

Annonce

Selv om Türker og Sarah tog beslutningen om at gå fra hinanden, gik der dog alligevel en rum tid, før de rykkede ud af hinandens hverdag. Parret boede således sammen i deres fælles hus i Aarhus i et halvt år, før det blev solgt.

I dag er der dog intet ondt blod mellem eksparret, som fortsat samarbejder om datteren Kadera.

Türker forklarer blandt andet, at de er gode til at støtte hinanden, og at de sagtens kan få tingene til at fungere.

Annonce

- Vi snakker sammen stort set hver dag. Hun sender billeder til mig, og jeg facetimer med hende, fx når Kadera er ked af det og har brug for at se den anden, og noget i den stil, fortæller han.

Annonce

Sponsoreret indhold