Reality1. december 2020

Trekantsdrama: Her er forklaringen bag Line Maria og Nicklaes' problemer

Et vaskeægte trekantsdrama mellem "Paradise Hotel"-stjernen Marco Harry og "Ex on the Beach"-parret Line Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen ligger til grund for reality-parrets problemer. Det bekræfter begge parter over for SE og HØR
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Ex on the Beach"-parret Line Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen har oplevet deres første krise i forholdet. En krise, som "Paradise Hotel"-deltageren Marco Harry er indblandet i.

Det bekræfter sagens tre parter alle over for SE og HØR. De er dog ikke helt enige om, hvad der er foregået.

Sagen starter i en weekend, hvor Line Maria og hendes veninder tager på kendisbaren Halmtorvet 9, hvor Marco arbejder. De to tv-kendisser bekræfter begge over for SE og HØR, at de tidligere har været sammen tilbage i foråret.

Her ender de to realitystjerner med at tage videre til den samme efterfest, da baren jo lukker klokken 22.

Og det er sådan cirka her, enighederne mellem Line Maria og Marco stopper brat. De to har i hvert fald hver deres udlængning af, hvad der er sket mellem dem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marlinnic.png
 Foto: Aller Media

Marco modtager højst sandsynligt ikke et julekort fra Line Maria og Nicklaes i år (Foto: Aller Media)

Line Maria slår over for SE og HØR fast, at de to kun har givet hinanden et uskyldigt kys, som ikke har betydet noget. Sådan ser Marco det ikke.

- Det kan godt være, at hun ser det sådan. Men det er nok ikke hele sandheden, fortæller Marco til SE og HØR.

Konfrontation til Stjerneboksning

Hele episoden fandt sted en lørdag, hvor der dagen efter var den sidste træning til Stjerneboksning, hvor både Marco og Line Marias kæreste Nicklaes er med.

Derfor var Line Maria hurtig til at fortælle Nicklaes om det, der ifølge hende skete mellem hende og Marco. Det reagerede "Ex on the Beach"-fyren på.

- Jeg ringede til Cengiz og bad om at blive flyttet til et andet hold end Marco. Jeg kunne mærke på mig selv, at det ikke ville ende godt, slår Nicklaes fast.

Selv om Nicklaes blev flyttet til et tidligere hold på grund af dramaet, kunne de to kamphaner ikke holdes fuldstændig adskilt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/nicklm.png
 Foto: Aller Media

Line Maria og Nicklaes har været kærester i lidt over en måned (Foto: Aller Media)

- Vi så kun hinanden i ét minut, hvor han kiggede skævt til mig og gik ind i mig. Bagefter har han sendt en lang besked om, hvad han synes om mig, fortæller Marco.

Ifølge Marco har Nicklaes til Stjerneboksning fortalte Line Marias version af historien videre til de andre deltagere. En version, som Marco altså ikke mener er sand.

Iskold luft

De to stridende parter kan dog blive enige om én ting yderligere. Forholdet mellem henholdsvis Marco på den ene side og Line Maria og Nicklaes på den anden side er stendødt.

I weekenden delte Line Maria en story på sin Instagram-profil, hvor hun fortalte, at hun og Nicklaes havde haft problemer, men at de nu har det godt. Disse problemer omhandlede altså Marco, men det skrev hun ikke på sin story.

Heldigvis for dem stoler det yndige reality-par på hinanden, og det ophedede trekantsdrama får altså ikke konsekvenser for forholdet.

- Vi har det godt og er glade igen, fortæller Line Maria og Nicklaes enstemmigt over telefonen.

Sponsoreret indhold